Samarbejde med mad+medier

mad+medier søger løbende samarbejdspartnere, som kan levere værdi til netværket via arrangementer, nyheder, redaktionelt materiale (til web og konferencemagasin), nye netværksforbindelser og andet spændende input, tillige med økonomiske samarbejdspartnere, der kan udnytte mad+mediers fordelagtige position til at eksponere en virksomhed, et produkt eller en original idé for de vigtigste madskribenter, -bloggere, -redaktører etc. i Danmark. Se en liste over vores kunder og samarbejdspartnere her.

Netværket
Per 10. december 2015 er der 942 profiler på madmedier.dk, 1.129 modtager nyhedsbrev, 2.452 følgere på facebook, 1.382 følgere på twitter og 538 personer i LinkedIn-gruppen. Af netværkets 942 madkommunikatører er 94 madfotografer, 289 skriver opskrifter, 386 blogger om mad, 43 arbejder med mad på tv og 411 kommunikerer for virksomheder og organisationer.
Netværket består af et vækstlag af nye som etablerede madmedier, der kommunikerer og er i dialog med forbrugerne gennem moderne og traditionelle medier, på digitale og printede platforme.

Hvorfor samarbejde med mad+medier?
• Sæt aftryk. Gennem mad+medier har du og din virksomhed direkte adgang til de madkommunikatører, der sætter dagsordenen i de danske madmedier. Med andre ord giver et samarbejde mulighed for at sætte dit præg på den danske madmediedagsorden.
PR og kommunikation. Et samarbejde med mad+medier kan bruges som en aktiv del af din virksomheds PR- og kommunikationsstrategi for at få størst mulig udbytte af investeringen.
Styrk relationer. Skab direkte og personlige relationer til madkommunikatørerne gennem tilstedeværelse på mad+mediers kommunikationskanaler og få etableret og/eller styrket en værdifuld dialog til videre brug i det daglige arbejde med PR og kommunikation.
Eksponering. Vi bringer dit dit vigtigste budskab, din produktnyhed, din kampagne, service eller mærkesag gennem mad+mediers kommunikationskanaler, så det effektivt når meningsdannerne i madmedierne.
Se vores prisliste eller ring til os for yderligere information.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline