Og de nominerede er …

1. Akademisk madformidling

Arne Astrup, leder af institut for Human Ernæring, Det Natur- og biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Arne Astrup kommunikerer på mange forskellige platforme og har bl.a. bidraget til flere populære kogebøger. Hans budskaber når længere ud i befolkningen end traditionel forskningsformidling.

Per Brændgård, selvstændig ernæringsekspert
Per Brændgård omsætter kompleks viden om ernæring og sundhed til letforståelige budskaber. Han når mange mennesker, når han skriver for brede medier som Samvirke, Femina og Iform.

Ole G. Mouritsen, forfatter og professor, dr.scient., lic.scient. ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet
Ole G. Mouritsen er en entusiastisk formidler, der gennem bl.a. foredrag og bøger spreder forskningsbaseret viden om koblingen mellem madens kemi og smagsoplevelsen.

2. Bøger om mad

Ditte Ingemann, forfatter og blogger, for Salater fra The Food Club
Salaterne fra The Food Club fornyer præsentationen af de eviggyldige grønsager med appetitvækkende billeder, der får mundvandet til at løbe. Den er lækker!

Signe Wenneberg, journalist og kommunikationsrådgiver + urban farmer og blogger, for Spis din have
Urban gardening og det lokale er in. Selv uden en have kan bymennesket være med til at redde verden. Bogen er grundig og lærerig med en overflod af stemningsfulde billeder.

Selina Juul, stifter af Stop Spild af Mad, for Stop Spild af Mad
Nødvendigheden i konceptet bag Stop spild af mad fejer alt andet af bordet. Bogens styrke er dens banebrydende budskab. Og ildsjælen Selina Juul har samlet en hær af overbevisende fortalere.

Birthe Lynggaard, blogger og forfatter, for Newyorkerbyheart – amerikansk homecooking
Den personlige historie og passionen bærer det stærke koncept. Med udgangspunkt i sin blog har Birthe Lynggaard fundet vej til de trykte medier. Læseren bliver decideret henført til USA.

3. Kritisk madjournalistik

Mogens Bisgaard, ejer og blogger, Konkret PR & Kommunikation og madkultur.dk
Mogens Bisgaard producerer skarp, dybdeborende og undersøgende journalistik på et højt, fagligt niveau inden for fødevareområdet.

Helle Brønnum Carlsen, ph.d, lektor, madanmelder m.m.
Helle Brønnum er en dygtig restaurantanmelder, som gennem pædagogik og anden formidling har været drivkraften bag væsentlige forandringer i den danske madkultur.

Lars Dahlager, journalist ved Politiken
Lars Dahlager behandler fødevareområdet i bred forstand med grundig research og en usædvanligt skarp pen.

4. Madanmeldelse

Helle Brønnum Carlsen, ph.d, lektor, madanmelder m.m., for anmeldelsen af Restaurant Retour
For super lækkert sprog, flow, præcise beskrivelser af det serverede, stedet, menneskene bag samt inddragelse af tidens tendenser.

Lars Bjerregaard, madanmelder for anmeldelsen af Bistrot Bobo
For vedkommende og underholdende stil samt gode og kyndige beskrivelser af mad og vin, der præsenterer en særlig fin helhed.

Ole Troelsø, vin- og madredaktør, Børsen, for anmeldelsen af Tisvilde Bistro
For sit brug af billedsprog og evne til at formidle en anmeldelse som en overordnet fortolkning og perspektivering af restaurantoplevelsen.

Trine Lai, blogger, for anmeldelsen af Frantzén/Lindeberg
For restaurantbeskrivelser i øjenhøjde med læseren, så man næsten føler at man sidder med ved bordet, samt for mange og superfine billeder.

5. Madblogging

Maja Ambeck Vase, blogger, chocolat.dk
Stram og smuk visuel profil, som understøtter de grænsesøgende chokoladeopskrifter, der udfordrer hvad chokolade er og kan.

Linn Katarina Grubbström, blogger og radiovært, frokenkraesen.com
Finurligt visuelt koncept, der gør de fine opskrifter indbydende, kombineret med sjov og underspillet brug af teknik – fornyende og læserorienteret.

Anders Damm Christensen, Brian Lambæk Hansen, Klaus Kjeldsen og Mads Schytte, bloggere, Gastromand.dk
Elitær og samtidig jordnær i et unikt univers til mænd, velafprøvede opskrifter, der rammer bredt, og stærke relationer til læsere og andre bloggere.

Birthe Lynggaard, blogger, newyorkerbyheart.com
Passioneret og aktiv inspirator, stærkt afgrænset koncept, der formidler amerikansk mad til et dansk publikum.

6. Mademballage

Kirsten Dalgaard, kreativ direktør i Fingerspitz, for Løgismose
Løgismose hæver niveauet over hele linjen med det smukke design og med nytænkende smagsvarianter og ingredienser. De bringer æstetisk, appetitlighed og nye smagsoplevelser ind på discounthylden. Bare fordi det er discount, behøver det nemlig ikke være grimt.

Signe Funch Boye, Yummi design, for Niels og Gretes æg
En ærlig emballage med et modigt design, der i den grad står frem på hylden. En klar og tydelig produkthistorie, der er pakket ind i masser af humor og charme. Noget man skal lede længe efter i den ellers lidt stille æggekategori.

Anders Arhøj, STUDIO ARHOJ, for HELT honning
En grundig gennemtænkt og gennemarbejdet emballage med en unik og forførende identitet. Et mumset og hyggeligt honningunivers man kan fortabe sig i og som lokker med innovative smagsvarianter og hyldelækkerhed. Det bringer noget nyt til kategorien – på alle mulige søde måder.

7. Madevent

Joachim Hjerl, direktør ved KonversGastro Cruise under Blåt guld
Gastro Cruise formår at skabe sammenhæng mellem produktion, køkken og gæster. Turen er en oplevelse, der både viser byen og det maritime køkken fra en helt ny vinkel.

Højskolen Suhrs Madakademiet for pop-up-folkekøkken med hestelasagne
Gennem omtale og tilberedning af hestekød i DR’s Aftenshowet og i programmet Pressen på P3 lykkedes det højskolen at skabe positiv opmærksomhed omkring det at spise hest. Et kulinarisk folkeoplysningsprojekt helt i højskolernes ånd.

Cathrine Frederiksen, direktør i Tomo – Designing Tomorrow’s Foodscapes, for Restaurant Day
Den ultimative medskabende event, hvor alt er tilladt. Her er der mulighed for at opleve mad, som den spises i privaten med plads til alt fra det eksklusive til det folkelige.

8. Madfotografi

Ulf Svane, fotograf
Ulf Svane skildrer det nordiske univers på en rå og unik måde, hvor der samtidig er plads til det poetiske.

Ninna Malling, fotograf ved Skovdal & Skovdal
Nina Malling udtrykker sig i et feminint og sanseligt visuelt sprog med en flot balance mellem tidens stilmæssige tendenser og de klassiske dyder.

Anders Schønnemann, fotograf, Anders Schønnemann Photography
Anders Schønnemanns billeder er ekstremt velkomponerede, og han har en enestående sans for at skabe tidssvarende fortolkninger af det nordiske madfotografi.

Columbus Leth, fotograf
Et tårnhøjt teknisk niveau og en generel professionalisme sikrer en imponerende portefølje af originale, betagende og sanselige billeder.

9. Madgrafik

Marie Willumsen og Stine Norup for visuel identitet til Opus skolemadsprojekt
Nomineres for et unikt koncept og grafisk udtryk af høj håndværksmæssig kvalitet. Det er enkelt og let at afkode, og de to designere har formået at skabe en identitet, som målgruppen naturligt kan tage aktivt del i.

Julian Hansen, grafisk designer, for Mad & Vin
Julian Hansen har stået bag flere tilbudsaviser, der efterlader et indtryk, man som forbruger får lyst til at reagere på – og købe ind efter. Stilen er klassisk og æstetisk, og de enkle fotos formår at samle kategoriens varer i et inspirerende univers.

10. Madkommunikation for virksomheder og organisationer

Tina Engberg, kommunikationchef ved Dyrenes beskyttelse, for kampagnen ”Den store forskel
Nomineres for den flotte eksekvering af kampagnen og det professionelle udtryk. Der er tænkt ud af boksen, og inddragelsen af supermarkederne i kampagnen viser, at det er muligt  at koble det kommercielle med det dyreetiske.

Joachim Hjerl, direktør ved Konvers, for kampagnen ”Oyster week
Nomineres for at skabe stor synlighed med et begrænset brug af ressourcer. Den gode netværkskommunikation skinner igennem, og arrangementerne har næsten fået karakter af en festivaloplevelse, der skal fremme den danske spise.

Selina Juul, stifter af Stop Spild af Mad, for bevægelsen ”Stop spild af mad”
Nomineres for den originale idé og den store synlighed. Alle platforme er bragt i spil, og Selina Juul har for alvor sat en dagsorden, der kan fremme en positiv dansk madkultur og en bedre udnyttelse af verdens knappe ressourcer.

Signe Wenneberg, journalist og kommunikationsrådgiver + urban farmer og blogger, for kampagnen ”Burhønsenes befrielsesfront
Nomineres for den originale idé og den friske og nye måde at kommunikere en tung sag på. Med få midler har Signe Wenneberg formået at skabe synlighed om en sag, som for alvor har optaget forbrugerne.

11. Mad på film og tv

Miki Mistrati, journalist, forfatter og instruktør, for Lyssky Chokolade
Nomineres for sin aktivisme og stædighed og sit mod til at følge op på sin agendasættende film om chokoladeindustriens brug af børnearbejde.

Thomas Breinholt, faktaredaktør på DR1 og DR2, for Fedt, fup og flæskesteg
Nomineres for på en kritisk, humoristisk og overraskende måde, at sætte danskernes hverdagsmad på dagsordenen.

12. Mad på sociale medier

Louisa Lorang, kok og madskribent
Madkommunikatør, der forstår, hvordan de forskellige sociale medier skal bruges. Indholdet er varieret og professionelt og pakket ind i autentisk sødme.

Malou Rotvel Pagh, blogger på Klidmoster.dk
Passionen skinner tydeligt igennem hos denne madkommunikatør på både Facebook, Twitter og Instagram. Hun er usnobbet, har humor og masser af kant.

Signe Wenneberg, journalist og kommunikationsrådgiver + urban farmer og blogger, for Burhønsenes Befrielsesfront
Med den befriede burhøne, Maggie, har Signe Wenneberg skabt et madpolitisk fællesskab på Facebook – og endda fået folk til at købe høns på nye måder.

13. Opskriftsudvikling

Carsten Kyster, kok, madskribent og foodstylist
Aktuel, farverig, kreativ, smittende glæde, personligt udtryk, inddrager råvarens historie, mestrer de køkkener han inddrager og får smag ud af enkelhed.

Christine Bille Nielsen, kok og formidler om mad og velsmag
Grundig håndværker, dygtig formidler af smag, håndværk og sund fornuft, påtager sig mangeartede udfordringer, påvirker vanskeligt flytbare målgrupper.

Malou Rotvel Pagh, blogger på Klidmoster.dk
Personlig, stabil, aktuel, ydmyg over sin popularitet, let afkodelige opskrifter og klart billedmateriale. Har integritet og fokus på økologi og madspild.

14. Udenfor kategori

Lars Sonne-Hansen, højskoleforstander og underviser, for Højskolen Suhrs Madakademiet
Nomineres for sin evne til at drive Madakademiet, der giver unge mennesker muligheden for at møde et inspirerende gastronomisk miljø.

Line Damsgaard, for Madskolerne
Nomineres for sin evne til og engagement i at koordinere projektet Madskolerne og for italesættelse af en vigtige problemstilling, nemlig arbejdet med børns maddannelse og gøre madlavning til en sjov oplevelse for denne målgruppe.

Linn Katarina Grubbström, blogger og radiovært, Frk. Kræsen
Nomineres for sit radioprogram Frk. Kræsen, hvor hun nysgerrigt opsøger mennesker med viden om mad. Hun formidler om mad på en original måde, som efterlader lytteren med rum til fantasien.

Mikkel Lau Mikkelsen, medstifter af Byhøst – spis din by
Nomineres for at demokratisere råvarerne omkring os på en enkel, overskuelig og konkret måde, som i en tid med voksende storbyer og stigende interesse i at ”by-høste” bliver mere og mere relevant.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline