Netværk

Med “netværk” skal forstås en blanding mellem et socialt netværk som det, vi alle sammen har IRL og online, og en faglig organisation, lidt som en fagforening, uden dog at være en forening med vedtægter og generalforsamlinger etc.

Vi kunne også kalde det for “brancheorganisation” eller “interesseorganisation”, men det er nogle lidt uheldige ord, fordi de antyder en traditionel topstyring og ikke nødvendigvis tilgodeser det sociale aspekt, som vi mener er afgørende for, at der kan ske en naturlig udveksling af viden og inspiration.

Samtidig ligger der i “netværk”, at konstruktionen er relativt åben. Deltagere i netværket behøver ikke være uddannede journalister eller have nogen formel kommunikationsfaglighed. Så længe du er passioneret om at kommunikere om mad, er du hjerteligt velkommen til at trække på netværkets ydelser. Og til at bidrage til det.


HVEM KAN VÆRE MED I NETVÆRKET?

  • Personer, som blogger om mad, gastronomi, opskrifter, smag, drikkevarer, råvarer, sundhed (med mad som udgangspunkt), fødevarepolitik og madkultur (professionelle og privatpersoner)
  • Personer, som skriver om ovennævnte emner i aviser, magasiner og på internettet i etablerede medier (fastansatte journalister og freelancere)
  • Personer, som fotograferer mad eller laver radio eller tv om mad (fotografer, journalister, stylister og rådgivere)
  • Personer, som underviser i eller holder foredrag og præsentationer om madrelaterede emner
  • Personer, som kommunikerer om mad i organisationer, institutioner eller virksomheder

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline