AKTIVITET: Vil du med på studietur til Afrika?

Billede-ghana
Hvornår 10. december - 1. november 2013
Hvor Danmark og Ghana
Pris Gratis - men kun otte ansøgere udvælges til turen
Kontakt Layanna Martin
Layanna.martin@coop.dk

Coop søger frivillige, som vil med på studietur til Ghana, og med engagement og begejstring kan skabe opmærksomhed og fortælle om Savannah og handel med Afrika, når de kommer tilbage til Danmark. Måske er det dig?

Afrika er et rigt og ressourcestærkt kontinent, der producerer mange gode og spændende varer. Samtidig er Afrika den verdensdel, som har størst behov for udvikling. Coop har taget initiativ til en række projekter i Afrika, der støtter udviklingen af afrikanske producenter. For andet år i træk, er det blevet tid til, at otte udvalgte danskere for mulighed får at deltage som Savannah Storyteller på en studietur til Afrika og ved en efterfølgende foredragsrække i Danmark.

Information om turen
Turen går til det vestlige Ghana, hvorfra Toms får sin kakao. Savannah Storytellers kommer til at opleve Coops udviklingsprojekt som køres i samarbejde med Toms og IBIS. På turen bliver de udvalgte blandt andet klogere på selve kakaoproduktionen og hvordan Toms sikrer sporbarhed på kakaoen, som indgår i Savannah-chokolade (Savannah er Coops afrikanske produktserie). Der er også mulighed for at besøge kakaofarmere og deres familier.

Hvordan bliver man Savannah Storyteller?
Som Savannah Storyteller skal du have lyst og evne til at stå foran et publikum og formidle dine egne oplevelser fra Afrika. Til gengæld får du en uddannelse i Coop-regi, som sætter fokus på at formidle, hvorfor handel med Afrika og dermed supermarkeder som Coop og helt almindelige forbrugere, kan være med til at skabe en positiv forskel for udviklingen i Afrika. Selve uddannelsesforløbet for Savannah Storytellers starter i løbet af vinteren 2013. Det betyder, at de otte udvalgte Storytellers til foråret skal stå klar til at besøge blandt andet Coops butikker, hvor kunder og medlemmer gerne vil høre mere om Coops fokus på udvikling gennem handel og produktserien Savannah. Det er en af de vigtigste opgaver for en Savannah Storyteller.

Ansøgning
For at blive Savannah Storyteller skal du være rask og rørig og have gode engelskkundskaber, og du skal kunne deltage på de tre indledende workshops. I marts 2014 skal du kunne rejse en uge til Afrika og efterfølgende deltage i en opfølgningsworkshop, hvor der sættes fokus på formidling og arbejdet som Savannah Storyteller. Henover 2014 skal du kunne holde 10 foredrag. For at komme i betragtning som Savannah Storyteller skal du skrive en kort begrundet ansøgning og sende den til layanna.martin@coop.dk senest 4. november 2013 kl. 12.00. Efter deadline udvælges otte Storytellers, som får direkte besked.

Hvor og hvornår?
For at komme i betragning til stillingen som Savannah Storyteller skal man kunne deltage følgende datoer:

  • 10. december 2013: workshop i København
  • 24.-25. januar 2014: workshop i København
  • Marts 2014: en uge i Afrika
  • April-oktober 2014: afholde 10 foredrag til Coops medlemsevents i Danmark


For mere information kontakt
Projektleder i Coop
Layanna Martin
Layanna.martin@coop.dk

Læs mere
www.handelmedafrika.dk og http://handelmedafrika.dk/#/baggrund/5 kan du finde mere information om Coops projekter i Afrika og deres afrikanske produktserie Savannah.

Opslaget i mad+mediers aktivitetskalender er betalt af Coop Danmark.

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline