AKTIVITET – byttemarked og konfektkonkurrence

Hvornår 8. december 2013 kl. 12:00-16:00
Hvor Osramhuset
Valhalsgade 4
2200 København N
Pris Gratis - tilmelding ikke nødvendig
Kontakt Carsten Lunding
29261611
carstenlunding@godmail.dk

Igen i år holder Slow Food København JULEBYTTEMARKED og fejrer Terra Madre Dagen søndag 8. december i Osramhuset på Nørrebro. Kom med og byt dine bedste hjemmelavede madvarer med andres lækkerier, deltag i konfektkonkurrencen og varm dig ved bålet med æbleskiver og gløgg.

Som sidste år er markedet et BYTTEmarked og konceptet er enkelt: Alle kommer med deres hjemmelavede madvarer (småkager, brød, syltetøj, hjemmebrygget øl, snaps, osv.) og så kan der byttes på kryds og tværs. Tilmelding er ikke nødvendig, men Slow Food vil gerne have en melding på carstenlunding@godmail.dk, når du ved hvad du kommer med – bare så alle har noget at glæde sig til. På den måde vil vi gerne tilskynde så mange som muligt til at vise og fortælle om deres hjemlige kokkeri-køkken-traditioner, og i 2012 oplevede mange deltagere gode byttehandler: 

»Sidste år kom jeg med ti små julerugbrød bagt med figner og abrikoser og gik hjem med Ole og Kirstens Rumtopf, hjemmesyltede rødbeder, julesaft og smørbagte småkager. Så jeg skal på Slow Foods JULEBYTTEMARKED igen i år«.

Hvor, hvornår, hvordan?
8. december kl.12 – 16
Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København N
Arrangementet er åbent og gratis for alle

Konfektkonkurrence
Byttemarkedet byder igen i år på en stor konfektkonkurrence. Sidste år tog Bettina Brønnum Lohse pokalen med sin hjemmelavede marcipan med fyld af figner i fennikellikør og overtrukket med hvid chokolade – bliver det mon dig i år? Rasmus Olsen fra RO Chokolade i Jægersborggade vil som dommer kåre det bedste stykke konfekt. Vi glæder os til at smage dit bud. Se reglerne for deltagelse her.

Aktiviteter til Terra Madre Dag

  • Byttemarked
  • Stor konfektkonkurrence
  • Katrine Klinken fortæller om æbleskiven – et stykke traditionel danske madkultur.
    Smag på hjemmebagte æbleskiver og gløgg i vores café
  • Musik
  • Bål og gule ærter


Om Slow Food og Terra Madre
Slow Food Danmark arbejder for at fremme udviklingen af kvalitet i fødevareproduktionen og for at øge danskernes bevidsthed om deres fødevarevalg. Slow Food er en international uafhængig non-profit interesseorganisation, som blev stiftet i 1989 i Italien, som en modreaktion på fastfoodkædernes udbredelse og stigende dominans på fødevaremarkedet. Læs mere om formål og aktiviteter. Terra Madre Dagen er en international mærkedag, der sætter fokus på lokalt producerede varer, og i 2013 er der ekstra fokus på bevarelsen af truede fødevarer. Læs mere her.

For mere information kontakt
Carsten Lunding
29261611
carstenlunding@godmail.dk

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline