AKTIVITET: Sherry til maden?

Sherry til maden?
Hvornår 19. december 2013 kl. 14-17
Hvor Axelborg
Vesterbrogade 4A
1620 København V
Pris Gratis for netværket mad+medier Tilmeld dig her
Kontakt Pia Fink-Jensen
pfj@hrs.dk

Science-kokkeleverne på Hotel- og Restaurantskolen står bag en ny bog om mad til sherry. Kom med til lanceringen af bogen, smag en række sherryer og maden til dem, og få bogen med hjem.

Til jul kommer der en ny kogebog fra Hotel- og Restaurantskolen. Det er science-kokkeelever på 2. hovedforløb og tjenerelever på 1. skoleforløb, som står bag bogen, hvor du finder lækre opskrifter med sherry i og til maden.

Kogebogen er lavet i løbet af et ti ugers skoleforløb, hvor eleverne er blevet givet forskellige dogmer, og ud af det er bogens opskrifter blevet til. Blandt andet har eleverne fået til opgave at lave en ret, der beskriver Picassos berømte maleri Guernica, og at lave deres egne retter a la Årets ret i kategorierne Snack, Hav, Land, Ost og Sødt. Der er også blevet trænet i at tage udgangspunkt i sherryen, og så lave mad, der passer til den, i stedet for at finde en sherry, der passer til retten.

Kom med til boglancering
Du kan opleve nogle af resultaterne til lanceringen af kogebogen Science 2.9. Kom og opdag, hvordan sherry og gastronomi kan supplere, forny og optimere hinanden på kryds og tværs.

Til boglanceringen vil du møde eleverne og undervisere bag kogebogen. Du vil også kunne gå på smagsopdagelse i udvalgte retter fra bogen, smage forskellige sherryer sponsoreret af Consejo Regulador for Sherry og, så får du også et eksemplar af bogen Science 2.9 med hjem – måske bliver du endda inspireret til en julegave til en nær.

Hotel- og Restaurantskolen glæder sig til at byde dig velkommen!

Indlægget er betalt af Hotel- og Restaurantskolen.

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline