Jomfruhummer + riesling = a match made in heaven

Jomfruhummer + riesling = Kom, og find ud af det!
Hvornår 23. august 2013 kl. 11:30-13:00
Hvor Kähler i Tivoli
Vesterbrogade 3
1620 København V
Pris Gratis for pressen
Kontakt Karin Hvidtfeldt
24 63 47 45
info@tyskvinkontor.dk

Tysk Vinkontor har været så elskværdige at afsætte otte pladser til et af årets lækreste pressearrangementer til mad- og vinskribenter og -bloggere i mad+medier. Mød Thorsten Schmidt, Helle Brønnum Carlsen, et hold tyske vinmagere og en sand jomfruhummerbonanza til et brag af en frokost hos Kähler i Tivoli.

Foto: Lars Gundersen – billedet viser Thorsten Schmidts vinderret fra Læsø Jomfruhummerfestival 2013.

Hvis du formidler om mad og drikke gennem et forbrugerorienteret, journalistisk medie, er du hermed inviteret til en uformel og inspirerende eftermiddag på den nyåbnede konceptrestaurant Kähler i Tivoli, hvor Tysk Vinkontor holder presse- og branchefrokost i et saftigt fremstød for den tyske rieslings herligheder.

Der er 8 pladser til deltagere fra mad+medier, og du skal tilmelde dig direkte til Karin Hvidtfeldt, hvis adresse står ovenfor. Se i øvrigt mad+mediers generelle regler for tilmelding og deltagelse.

Dagens indhold
- Kort velkomst v. Helle Brønnum Carlsen – om Jomfruhummerfestivalen og arbejdet med bogen ”Læsøs Guld”
- Restaurantchef Tabita Mortensen – kort om Kählers nye konceptrestaurant, Kähler i Tivoli
- Tysk Vinkontors Michael Gundersen – kort om tysk riesling og Nordic Pairings
- Læsø Fiskeindustri v. salgschef Martin Jacobsen – kort om det danske marked for ferske og frosne jomfruhummere
- Thorsten Schmidt giver inspiration og skæve vinkler på, hvordan man bedst matcher tysk Riesling med helt friske, ferske jomfruhummere fra Læsø
- Walk and Tast-buffet hvor du kan gå rundt og smage forskellige småretter/snacks med udgangspunkt i jomfruhummere og få snakket med kollegaer, tyske vinmagerer og selvfølgelig kokkene

A match made in heaven
Arrangementet ”A match made in heaven” byder på ferske, dugfriske jomfruhummere fra Læsø, sprød tysk Riesling i et perfekt setup på Kähler i Tivoli med Thorsten Schmidt, Helle Brønnum Carlsen og innovative tyske vinmagere. Det må absolut være en af de fineste gastronomiske oplevelser august måned kan byde dig på!

Uformel og stående Walk and Taste-buffet med fokus på forskellige match af jomfruhummer og tysk Riesling ved Thorsten Schmidt. Vinderen af Den Gyldne Klo 2013 – kokkekonkurrencen på Læsø – inviteres selvfølgelig også med i råvare- og vin-legen.

Helle Brønnum Carlsen præsenterer sin nye udgave af bogen ”Læsøs Guld” – en hyldestbog til Læsø, jomfruhummeren, festivalen og med de vindende opskrifter. Tysk Vinkontor har hidkaldt et par innoative tyske vinbønder, som byder ind med deres bedste sprøde Riesling i forskellige kvaliteter, som match til jomfruhummerretterne.

Goodiebag med lekture + riesling + jomfruhummere
Med hjem får du en goodiebag, så du kan fortsætte matchmaking-forsøgene i eget køkken! I posen er Helle Brønnum Carlsens nye udgave af Jomfruhummerkogebogen, jomfruhummere fra Læsø Fiskeindustri og selvfølgelig et par flasker lækker tysk riesling. Tysk vinkontors nye booklet ”Nordic Pairings” er også med i posen og dugfriske pressefotos fra dette års jomfruhummerfestival. Du får desuden også et lækkert stykke keramisk design fra Kähler og lidt Læsø sydesalt med hjem.

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline