Presseevent – invitation til Mojito Embassy

Havana Club
Hvornår 13. juni kl. 16:00 - 18:00
Hvor Pumpehuset
Studiestræde 52
1554 København K
Pris Gratis
Kontakt Louise Walther Nielsen
24240947
louise@revolt.dk

Et lille stykke af Cuba kommer for en stund til København

Havana Club slår i næste uge dørene op for Mojito Embassy og inviterer indenfor til en autentisk cubansk oplevelse i Pumpehuset i København. Fra d. 13. – 15. juni vil Pumpehuset være omdannet til en sprudlende cubansk markedsplads, hvor alle kan dufte, danse og sanse smagen af Havana.

I forbindelse med den officielle åbning vil vi meget gerne se dig til et presse-event torsdag d. 13. juni kl. 16.00-18.00, hvor særligt inviterede som de allerførste vil få muligheden for at opleve Mojito Embassy på tætteste hold.

Programmet for eftermiddagen

  • Velkomst-Mojitos og cubansk live-underholdning
  • Oplæg om den cubanske romtradition og introduktion til Mojito Embassy v/ romekspert og cocktailbartender Kasper Riewe Henriksen
  • Cubansk tapasmenu og Havana Club cocktails
  • Gå på opdagelse på det cubanske marked, og prøv selv kræfter med at lave en traditionel Mojito under vejledning af Havana Clubs cantineros
  • Grib muligheden for et interview med den cubanske ambassadør, Havana Clubs romeksperter, og den nyligt kårede danske deltager til finalen i den internationale cocktailkonkurrence Havana Club International Cocktail Grand Prix på Cuba


Tilmelding og kontakt
Hvis du som en af de første vil dufte, smage og sanse den fulde Mojito Embassy-oplevelse, så lad os høre fra dig snarest, da der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Der er plads til 25 deltagere, og tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet.

Tilmeld dig ved at sende en mail med overskriften ”presse-event” til Louise Walther Nielsen på louise@revolt.dk.

Læs mere og tilmeld dig den officielle Facebook-event for Mojito Embassy her. 

Denne aktivitet har Havana Club betalt for at få bragt på madmedier.dk

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline