Planteriget – grønt topmøde på Food Festival 2013

food16
Hvornår 6. september kl. 13:00 - 8. september 2013 kl. 19:00
Hvor Tangkrogen
8000 Århus C
Pris 75 kr. for endagsbilletter (forsalg), 150 kr. for tredagesbilletter (forsalg). Gratis for børn u. 13 år. Køb billet her
Kontakt Trine Krebs
26713254
trine@frugtformidlingen.dk

Planteriget inviterer mad+medier indenfor i værkstedet, når Food Festival 2013 løber af staben i Århus 6.-8. september. I Planteriget kan forbrugerne mødes med danske avlere, økologer og madformidlere og sammen smage, snitte og snakke om de danske grøntsager og frugter, der netop nu hænger på træerne og gror frem af jorden.

Planteriget tilbyder deltagerne i mad+medier et tredimensionelt værksted, der giver mulighed for frit at eksperimentere, lave mad og kreere interaktive artikler, billeder, posts og blogindlæg sammen med gæsterne. Værkstedet byder på køkkenfaciliteter, friske råvarer fra Planterigets avlere og rig mulighed for at koble sig til strøm og net – så det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan værkstedet kan bruges til at skabe og formidle retter med alt fra brombær til brøndkarse.

mad+mediers værksted er indrettet med køkkentøj fra Ferm Living og Kähler, tekstiler fra the Organic Company, loungemøbler fra Trimm Copenhagen og krukker fra Purple ID.

Værkstedets åbning + bobler fredag den 6. september kl. 16
Værkstedet åbner officielt 6. september kl. 16.00, hvor netværkets stiftere Marie Jeng og Rasmus Holmgård sammen med Planterige-domptør Trine Krebs byder velkommen til tre dages fri madformidlingsleg. Kom og sig hej.

Tilmelding
Hvis du er interesseret i at dække Planteriget på Food Festival i dit medie eller på din blog, kan du opnå akkreditering ved at skrive til Trine Krebs på trine@frugtformidlingen.dk. Det er også Trine, du skal skrive til, hvis du vil booke en køkkenplads i værkstedet. Selvom du ikke har tid, lyst eller lejlighed til at kommunikere om eller fra Planteriget, er du alligevel meget velkommen i værkstedet, hvis du køber en almindelig entrebillet. Sådan en koster 75 kr. i forsalg og 100 kr. i indgangen. Køb billet her.

Alle sæsonens frugt, grønt, bær, urter og kartofler er i Planteriget 2013
Alle hjørner af den danske frugt- og grøntbranche bakker op, når Food Festival 2013 går i luften. ”Alle avlerne er klar til at møde danskerne med sæsonens friske varer, og de glæder sig rigtigt meget”, siger Trine Krebs, som er ansvarlig for, at alle der besøger Planteriget får masser af viden, smag og glæde med hjem til spisebordet. ”Det er spændende, men også hårdt arbejde at være avler i Danmark – det er et meget prisfikseret marked. Når vi tager på Food Festival, er det for at vise forbrugerne de fuldstændigt fantastiske varer, vi kan producere i Danmark”, siger Allan Rømer, direktør i GASA NORDGRØNT, som er Danmarks absolut største frugt- og grønt-salgsorganisation.

40 madformidlere står klar til at lave mad med dig
Avlerne (13 økologiske og 20 konventionelle) er flankeret af 40 madformidlere, som laver 10 værksteder, hvor gæsterne på Food Festival frit kan komme og være med til at lave enkel, velsmagende mad med masser af grøntsager. ”Det kommer til at vælte med tilsmagningstips- og tricks”, fortæller Christine Bille Nielsen, som er kok og madskribent og deltager i Planteriget for andet år i træk. ”Det er ikke svært at lave skøn mad med masser af grøntsager – mange har det bare ikke helt på rygraden, så vi madformidlere står klar med fuldt udrustede køkkener og snakketøjet i gear, så gæsterne bare kan øve, øve og smage, smage”

1 kr. til danske avlere – hver gang udlandet får 4 kr.
Der er nok at kæmpe for i den grønne danske branche – groft sat op, lægger danskerne ¾ af deres frugt og grønt indkøb i udenlandske avleres pengetank”, fortæller Planterigets leder Trine Krebs. ”Vi vil rigtig gerne skabe en festlig lejlighed, hvor danskerne lige bliver mindet om, at vi her. Danmark laver friske højkvalitetsvarer, som er blandt de reneste, mindst hygiejnebelastede og mest velsmagende i hele verden. Danmark har fagligt dygtige avlere”, siger hun og fortsætter: “…og vi skal sikre, at de kan give deres viden videre til en selvbevidst og dygtig ung avlerskare, men det kan jo kun lade sig gøre, hvis også danskerne kender til værdierne bag den danske frugt- og grøntproduktion og køber varerne.”

Åbningstider for Food Festival
Fredag den 6. september kl. 13-19.00
Lørdag den 7. september kl. 10-19.00
Søndag den 8. september kl. 10-19.00

GRØNTSAGSVÆRKSTEDER – KOM OG VÆR MED!
Under festivalen kan du frit komme og være med i de 10 grøntsagsværksteder i Planteriget. Hvert værksted har en varighed af ca. 20 minutter. I værkstederne får du tips og tricks til, hvordan du tilbereder og tilsmager sæsonens frugt og grønt, og du får din egen smagsprøve med på vejen.



Salat i hvidløgshjørnet – Kom og vær med til at lave salater
Hvordan laver du en dressing, som passer til dine favoritretter, og som ender på salaten og ikke i bunden af salatskålen? I salatværkstedet møder du madformidlere, som viser, hvordan du behandler salat, så det kommer knasende og velsmagende på bordet hver gang.
Gitte Kühne Plambek & Margit Plambek: cuisinek.dk
Ditte Ingemann: thefoodclub.dk
Kirsten Skårup: kodfrifredag.dk



Claus Holm taler varmt om de danske grøntsager

Claus er varm fortaler for sæsonens friske danske råvarer og han vil med GASA NORDGRØNTS avlere vise, hvordan vi kan nyde os til mad med mange grøntsager. Claus Holm er kokken, der kæmper for smagen og de gode råvarer. Claus har fået sit store folkelige gennembrud som fast kok på Go´ Morgen Danmark på TV2. Her har han siden 2006 underholdt de morgenfriske danskere – ofte sammen med ernæringseksperten Christian Bitz. Claus er på Food festivalen lørdag fra 13 – 14:30.


På med rødderne – Kom og vær med til at lave mad med rodfrugter
Rodfrugterne er en basisråvare, som mætter og lægger bund i mange retter. De tåler og klarer alt. I rodfrugtværkstedet møder du madformidlere, som tager dig med ind i rodfrugternes uendelige univers af saftighed, sprødhed, smag og duft.

Susanne Engelstoft & Tina Heidi Miller: susanne-engelstoft.dk
Lisa Høegh – Trine Hahnemann: trinehahnemann.com – Sonja Bock.



Æblerne med det ekstra – Kom og vær med til at lave mad med æbler

Æbler kan til enhver tid pifte din mad op i salater, salsaer, brød, dressinger, safter og desserter. Mød madformidlere, som vil overraske dig med æblernes anvendelse.
Carsten Lunding: smagtil.dk
Jakob Ørstrup: oogko.dk
Simon Philipsen: simonskogeskole.dk

 


Pimp din kål – Kom og vær med til at lave mad med kål
Kål er sundt, og kål er nemt. Vi udnytter kålens fulde potentiale i utraditionelle tilberedninger. Lær at anvende alt på kålen og lav kålsmoothie, kåljuice, kålkage, kold kålsuppe og super enkle kålsalater. Du vil blive overrasket over, hvad kålen kan med den rette tilsmagning og i anderledes anvendelser. Kom og kål-amok med os!
Inger Kjærsgaard: thecookroom.dk
Marie Vedel.
Anne Abild: madsnob.dk
Tine Kardos & Lene Vietz: hrs.dk



Komiske, knasende kål FOR BØRN – Kom og vær med til at lave mad med kål

Alle børn må være med til at lave sine helt egne, lækre salater med inspiration og vejledning. Kom og leg med os og lav kål-eksperimenter og lad mor og far gå en tur rundt på pladsen i mellemtiden.
Studerende fra VIA University College:
Kristina Gotfredsen, Anne Skøde Pagels, Trine Krogh, Christina Sommer Østergaard, Laura Breiner Nielsen & Mette Bak Jeppesen – viauc.dk



Frugtlæder og ’så selv’ for børn – Kom og vær med til at lave frugtlæder og så selv.

Hvordan kan vi lave søde sager ud af saften fra sæsonens frugter? Det kan du lære her i værkstedet samtidig med, at du kan så planter til at stille i din vindueskarm.
Simon & Maria Vestford: vestford.dk
Katrine Lind & Sidsel Schmidt: konsistenspr.dk

 


Kog med bonde og madører – Kom og vær med til at lave mad med grønt
Her kan vi ikke garantere for, hvad sker. Det er bonde og madører, som battler på de ting, vi ikke kender såvel som de ting, vi kender, men aldrig har set sådan før. Kom forbi til overraskelsernes grøntværksted.
Christine Bille Nielsen: christinebillenielsen.dk
Birgitte Voss – Astrid Harmunddal.
Søren Wiuf: asparges.com
Kim Mühlhahn: thefoodagency.dk



Gå agurk i tomat, chili og drivhusgrøntsager værksted

Der er så mange sorter og så mange anvendelsesmuligheder for tomater, chili, agurker – vores drivhusgrøntsager! Hos dette hold af dedikerede unge kokke vil du få inspiration og viden til at grøntsagerne bliver flittigt og velsmagt brugt til hverdagens måltider.
Majken Winther Eriksen og nogle af de kokke, hun har klækket igennem tiden: Cecilie Viid, Pernille Jensen og Kenneth Johansen.


_R5A1145
mad+medier-værkstedet – oplev madformidling live
Kom med til et tredimensionelt værksted, hvor mad+mediers netværk eksperimenterer, laver mad og kreerer interaktive blogindlæg med gæsterne. Værkstedet byder på friske råvarer fra Planterigets avlere og interiør fra Ferm Living, Kählerthe Organic CompanyTrimm Copenhagen og Purple ID - så det er kun fantasien, der sætter grænser for de kulinariske udfoldelser. Værkstedet åbner officielt 6. september kl. 16.00, hvor netværkets stiftere Marie Jeng og Rasmus Holmgård byder velkommen til tre dages fri madformidlingsleg.


Vistaprint_Bagside
FreshFarm

FreshFarm er et koncept med en hjemmeside og en app. På FreshFarm kan du finde gårdsalg og markeder, tæt på dig og tæt på naturen med lokale fødevarer i sæson. På et oversigtskort kan du se, hvor alle gårdene er placeret og du får kørselsanvisning til den gård du ønsker.
- Få inspiration til at handle direkte fra producenten på freshfarm.dk
- Hent app’en i AppStore og få nem og hurtig kørselsvejledning
- Tilmeld dig nyhedsbrevet på freshfarm.dk og få det sidste nyt


SÆSON FESTIVAL i Planteriget er et samarbejde mellem Sæson for god smagFrugtformidlingen og alle danske avlere og forskere, som arbejder på at få frugt og grønt, svampe, urter og kartofler frem af den danske muld, så du kan spise vidunderlig, frisk mad hver dag.

Opslaget i mad+mediers aktivitetskalender er betalt af Planteriget på Food Festival

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline