MAD i Ridehuset

Hvornår 18. oktober kl. 13:00 - 20. oktober 2013 kl. 16:00
Hvor Ridehuset
Vester Allé 3,
8000 Aarhus C
Pris Gratis for netværket - ellers 50 kr.  Køb billet her
Kontakt Sara Brink Larsen
27 26 63 30
info@madmedier.dk

18.-20. oktober omdannes Ridehuset i Aarhus til Danmarks lækreste madmesse, når MAD-markedet løber af stablen for syvende år i træk. MAD byder på et overflødighedshorn af kvalitetsfødevarer, og du kan smage på alt fra gedeis til vildt kød, biodynamiske mejeriprodukter og økologisk fisk. 

Madmessen MAD står for “Mit Autentiske Danmark”, og netop de autentiske, danske varer er omdrejningspunktet for weekendens oplevelsesrum. MAD ønsker at skærpe efterspørgslen efter gode kvalitetsfødevarer i hverdagen, og messen giver forbrugere, forhandlere og producenter en enestående mulighed for at møde hinanden.

Tilmelding og pris
Hvis du har en aktiv profil i netværket, så kan du deltage gratis i MAD i Ridehuset ved at sende en mail til Sara Brink Larsen på info@madmedier.dk. Se i øvrigt vores generelle regler for deltagelse i aktiviteter her.
Ønsker du at tage en gæst med, så koster entréen 50 kr. pr. person, og der er gratis entré for børn under 15 år ifølge med voksne. Find billetter her.

Åbningstider
Fredag d. 18. oktober      13.00 – 19.00
Lørdag d. 19. oktober      10.00 – 17.00
Søndag d. 20. oktober     10.00 – 16.00

Hvem udstiller?
MAD byder på 45 udstillere med hver deres ekspertise i kvalitetsfødevarer og gastronomiske specialiteter.
På messen finder du Refshøjgaard Landbutik, Malabar, Friland, Den Gamle Skole, Il Fornaio, Lille Raneladegård, Mjødgård, Syddansk Fødevareklynge, FoodFein, Den Grønne Asparges ApS, Fanø Vadehavslam, Slagter Nørby, Woodshade Organics, Forlaget Vingefang, Anders Glob Biavl, Hanegal Økologisk Kød, Selleberg Herregård, Dansk Økologisk Gedeavlerforening, Tidens Køkken, Kalø Økologiske Landbrugsskole, Søvind Mejeri, Simply Tea, Krusmølle Kilde, Det Søde Liv, Aarstiderne, Naturmælk amba, Sejerø-Gæs, Ø-Specialiteter, Bryggeriet Skands, Danmarks Jægerforbund, Dansk Mjød, Øko Ged og Grønt, Øselund Gedeosteri, Tebstrup Gedeosteri, Biosynergy, Winter Coat, Johannesminde Gårdbutik, Lykkeberg Sild, Ækvatorkaffe og Kitchen4kids.

Hvad sker der?
Igen i år byder MAD på en række spændende events, og du kan blandt andet opleve kåringen af Årets Vildtret, hvor en række af landets dygtigste kokke og AnneMad giver den gas med vildt, eller deltage i Frugtformidlingens folkekøkken. Du kan også give dit barn skrællekørekort til køkkenet, sætte tænderne i den danske frokostsild ledsaget af en snaps eller deltage i de levende køkkener, hvor der tilberedes vildt og økologisk kød. Aktivitetsprogrammet opdateres løbende, og du kan følge med ved at like MAD på facebook.

Se magasinet for dette års MAD-messe her.

Kontakt
Har du spørgsmål, så kontakt Sara Brink Larsen på info@madmedier.dk eller på telefon 27 26 63 30.

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline