Kom gratis med til Copenhagen Food Fair

Copenhagen Food Fair 2013
Hvornår 24. februar kl. 10:00 - 27. februar 2013 kl. 16:00
Hvor Bella Center
Center Boulevard 5, 2300 København, Danmark
Pris Gratis for deltagere i mad+medier
Kontakt Karin Rasmussen
32 47 26 11
kra@bellacenter.dk

Madkommunikatører fra mad+medier inviteres gratis til Copenhagen Food Fair. Følg vejledningen herunder.

Om Copenhagen Food Fair
Bella Center har afholdt fødevaremesse siden 1981 under navnet TEMA. Men når madbranchens fagmesse igen slår dørene op i dagene 24.-27. februar er det med nyt navn – Copenhagen Food Fair – og et helt nyt koncept udviklet i samarbejde med Zonen for madkultur.

Messen tager udgangspunkt i fire mad-oaser, der kombinerer ro og inspiration, sanseoplevelser og networking. Målet med de fire oaser er at skabe hhv. et socialt centrum, et kulturelt centrum, et center for viden og innovation og et sanseligt centrum med fokus på tilberedning og madoplevelser.

Sidstnævnte oase hedder Stage, og her kan du over messens fire dage blandt andet opleve en installation af jelly og lys af de britiske madkunstnere Bompas and Parr, komme til forelæsning om spiseligt design med hollænderen Marije Vogelzang og smage på snaps og nordisk tapas i Snapasbaren. Se hele programmet for Stage her.

Tilmelding
Du kan komme gratis med til Copenhagen Food Fair, når du har en profil hos mad+medier. Dvs. at du tilbydes automatisk akkreditering (og dermed gratis adgang til messen), som akkrediteret netværksdeltager med en aktiv profil.

Følg dette link til registreringen - husk at udfylde kommentarfeltet ved registreringen med et link til din mad+medier-profil og husk at fortælle, hvor du er kommunikatør.

Spørgsmål omkring tilmelding rettes til PR-konsulent Karin Rasmussen.

 

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline