AKTIVITET: Karolines Køkken popper op

karoline
Hvornår 10. februar - 15. februar 2014
Hvor Molktes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K
Pris 200 kr. inkl. 3 retters menu og en S. Pellegrino Mineralvand Køb billet her
Kontakt René Bolvig
23 36 75 18
info@moltkes.com

Rejecocktail, kalvesteg stegt som vildt og pandekager til dessert. Det er menuen, som venter gæsterne, når Moltkes Palæ i vinterferien forvandler sig til pop up-restaurant inspireret af Karolines Køkken.

I vinterferien får københavnere og turister for første og eneste gang mulighed for at vælge Karoline, når opskriftsikonet med den rød- og hvidternede ko i spidsen popper op som restaurant i Moltkes Palæ i anledningen af Copenhagen Dining Week.

Karolines Køkken anno 2014
1700-tals bygningen i Dronningens Tværgade midt i København er under normale omstændigheder eksklusive selskabslokaler, der anvendes til fester, møder og konferencer, men en pludselig indskydelse fik i efteråret restauratør og kok René Bolvig til at kontakte Karolines Køkken for at høre, om man var friske på at lægge navn og menu til en pop up-restaurant i vinterferien. Ud af dette kom pop up-restauranten “Karolines Køkken anno 2014″.

Hvor, hvornår og hvordan?
10. – 15. februar
Molktes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K
Arrangementet er en del af Copenhagen Dining Week.
Billetter koster 200 kr. for en 3-retters menu inklusive S. Pellegrino Mineralvand
Du kan købe din billet her.

Menu Karoline-style
Du kan sætte tænderne i en lækker menu Karoline-style med rejecocktail, kalvesteg stegt som vildt og pandekager med is. Alt sammen i klassisk fortolkning men med et twist. René Bolvig har reduceret en lille smule i fedtprocenterne, og gjort opskrifterne lidt mere up to date, end de ville være, hvis man lavede dem direkte fra opskriftsbogen fra 60’erne. Men man skal kunne smage Karoline, som ”hun” var i gamle dage, så det bliver stadig flødesovs og tyttebær. Og håndpillede rejer!

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline