FAGLIGT MØDE: Spot på amerikansk madkultur

ny49
Hvornår 22. september kl. 16:30 - 18:00
Hvor Bageriet, Ryesgade 30 C, 2200 København N
Pris 50 kr.  Køb billet her
Kontakt Marie Sainabou Jeng
mj@madmedier.dk
Sving forbi Bageriet i Ryesgade på Nørrebro efter arbejde og få nye perspektiver på amerikansk madkultur. Er det andet end Starbucks og McDonalds, og rummer det trends og perspektiver, som vi tror kun hører Norden til?

Madkulturen og mad+medier inviterer til et fagligt møde, hvor den amerikanske mesterkok Jeffrey Buben og antropologen Gry Skrædderdal Jakobsen udfordrer vores antagelser om amerikansk madkultur til et glas og Jeffrey Bubens snacks.
.
Program
16.30 Kom og få et glas i hånden og spis en snack eller to
.

16.50 Velkomst ved Judith Kyst direktør for Madkulturen og Marie Sainabou Jeng, stifter af mad+medier

17.00 En af Washington D.C.s mest fremtrædende kokke, Jeffrey Buben taler om facetterne i amerikansk madkultur, fra den mondæne hovedstrøm til de seneste trends.  Jeffrey Buben forholder sig til amerikansk madidentitet og madkultur som kok, som forretningsmand og som gastronomisk meningsdanner. I over tyve år har Buben befundet sig i toppen af den amerikanske hovedstads restaurationsverden, og hans to restauranter, ”Bistro Bis” i nærheden af Capitol Hill og ”Vidalia” i Washingtons centrale forretningskvarter, har vundet talrige priser for deres moderne tolkninger af amerikansk og fransk køkken. Læs mere om Jeffrey og hans arbejde her.

17.30 Antropolog og ph.d., Gry Skrædderdal Jakobsen, fortæller om sit møde med amerikansk madkultur i det alternative miljø på USAs vestkyst for ti år siden. Hun trækker tråde til sit nyligt afsluttede forskningsprojekt i Danmark om, hvordan det at smage ikke alene foregår i munden, men involverer en lang række af andre aktiviteter, som end ikke omfatter spisning – og om hvordan amerikanske alternative trends nu er ved at finde indpas som mainstream i Danmark. Gry Skrædderdal Jakobsen er antropolog, og har en ph.d-grad fra Københavns universitet om madkultur, særligt smag og lokal mad. Gry arbejder nu som videnskonsulent hos Madkulturen. Læs mere på www.gryjakobsen.dk

17.50 Spørgsmål fra Bageriet

18.00 Tak for i dag

Det faglige møde og dette opslag er finansieret af Madkulturen og mad+medier.

 

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline