Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad arrangerer en debat på Copenhagen Food Fair 2013. Det gør de i samarbejde med Landbrug og Fødevarer, Unilever Food Solutions og Erwin Lauterbach.
Temaet og spørgsmålene for debatten er fremtidens fødevarer, større vækst, mindre madspild og grønne muligheder.
Hvordan skaffer vi mad nok til 9 mia. mennesker i 2050? Hvordan bidrager mindre madspild til større vækst? Hvor stor er forbrugernes magt? Og hvordan bidrager industrien, landbruget og foodservice til den grønne omstiling?
Et dynamisk debatpanel med toneangivende fødevarepersonligheder stiller skarpt på fremtidens fødevareudfordringer og giver bud på løsninger.
Debatpanels deltagere
Erwin Lauterbach, Ejer af Restaurant Lumskebugten
Klaus Jørgensen, Forretningsudviklingschef hos Landbrug & Fødevarer
Selina Juul, Stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
Frank Jakobsen, Udviklingskok hos Unilever Food Solutions
Moderator: Anders Søgaard
Gratis adgang for mad+medier
Debatarrangementet kræver blot adgang til Copenhagen Food Fair, hvilket akkrediterede deltagere fra mad+medier kan få ved at læse mere her.