CPH:DOX – Noma – My Perfect Storm

Den personlige historie om René Redzepi, den geniale hjerne bag verdens bedste restaurant af Pierre Deschamps.

Historien om, hvordan René Redzepi gik fra at være en outsider i gourmet-verdenen til at lede verdens bedste restaurant er en historie om hårdt arbejde og tilfældigheder. Og om at have både viljen, modet og opfindsomheden til at realisere ens drømme.

Dansk-albanske Redzepi havde oprindeligt hverken forudsætningerne eller ønsket om at blive mesterkok, et hverv og et håndværk, der traditionelt gives i arv fra far til søn. Men med Noma har han revolutioneret madkunsten og sat Norden på verdenskortet. Hvordan det gik til er en dybt personlig historie – om en gammel træbjælke, en rejse til Grønland og en perfekt snestorm. For som en gammel, norsk sømand fortalte ham på det helt rigtige tidspunkt, så kan man overleve selv den værste storm ved at stole på sit indre instinkt. Og det får Redzepi i høj grad brug for, da han i 2013 mistede en Michelin-stjerne og måtte kæmpe sig tilbage på toppen af toppen.

Hvor og hvornår?
8. november 2015 kl. 20
Empire - Mød instruktøren.

9. november 2015 kl. 22:30
Empire

15. november kl. 17
DOX:ON:TOUR Kulturhuset Vig Bio

18. november kl. 19
DOX:ON:TOUR Reprisen

19. november kl. 19.30
DOX:ON:TOUR Glumsø Biograf og Kulturhus

20. november kl. 19.00
DOX:ON:TOUR Nakskov Teatersal

Læs mere her.

 

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline