CASTING: Metronome søger passionerede madelskere til MasterChef på TV3

MasterChef caster ukendte
Hvornår 26. august 2015
Hvor København
Pris Der er præmie til vinderen af MasterChef
Kontakt Se link i teksten

Produktionsselskabet Metronome caster netop nu ukendte madentusiaster og hobbygastronomer til en ny sæson af det populære TV3-program MasterChef. Alle, der ikke har arbejdet professionelt som kok, kan være med. Deadline for ansøgning er 26. august.

Har du en konkurrencefrisk tv-kok i maven, og kunne du tænke dig at lufte dine kulinariske talenter på landsdækkende fjernsyn, så er det nu, du skal spidse ørene og din smartphones videofunktion.

Hvis du har arbejdet professionelt som kok, må du ikke være med, til gengæld må du meget gerne være madskribent, madblogger, stylist, fotograf, redaktør eller kommunikatør i fødevarebranchen, så længe du nærer en dyb kærlighed til mad og ikke er bleg for at give den en skalle, når kameraet ruller.

Del opslaget her med de madtossede skærmtrolde blandt dine venner og kolleger! 

Metronome Productions skriver:
Er mad din største passion og elsker du at tilbringe tiden i et køkken? Så er det måske dig, vi leder efter, da TV3 lige nu søger passionerede madelskere til en ny omgang MasterChef.

Du skal være minimum 18 år og må ikke arbejde eller have arbejdet som professionel kok. Du tilmelder dig ved at klikke på linket her, hvor du bliver bedt om at udfylde et spørgeskema samt uploade en video med dig selv, hvor du laver lidt mad og fortæller os mere om, hvem du er. Hav videoen klar på forhånd.

Castingen ligger søndag d. 30. august og lørdag d. 5. september i København. Optagelserne vil finde sted mellem oktober 2015 og januar 2016 i København.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest onsdag d. 26. august 2015.

Opslaget på madmedier.dk er betalt af Metronome Productions A/S.

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline