AKTIVITET: Madblogger Udfordringen – tør du tage udfordringen op?

Hvornår 16. januar - 31. januar 2014
Hvor I dit køkken
Pris Gratis - Tilmeld dig her
Kontakt Nada Louise Cay
30267273
nadacay@gmail.com

Er du madblogger, og har du lyst til at prøve kræfter med andre madbloggeres opskrifter? Så kan du nu tilmelde dig anden omgang af Madblogger Udfordringen, der løber af stablen i februar og hylder fællesskabet mellem danske madbloggere. 

Madblogger Udfordringen går i al sin enkelthed ud på at udfordre madbloggere, og man styrer selv, om man forlader sin komfortzone helt, eller om man blot rører en smule i den velkendte gryde. Udfordringen er ikke en konkurrence, og det handler ikke om hvem, der er bedst. Der er ingen præmier på spil, og man vinder højest æren, beundring og anerkendelse.

Konceptet hylder fællesskabet i madblog-verdenen, giver plads til forskelligheden og giver læserne mulighed for at se mangfoldigheden i de mange madblogger-køkkener. Omdrejningspunktet er, at det skal være sjovt at være med – så når du griber udfordringen, så husk, at det er dig selv, der sætter ambitionsniveauet!

Udfordringerne ændrer sig fra gang til gang. I første omgang blev der lagt blidt ud, og man kunne vælge blot at lave en opskrift fra den tildelte blog eller at genfortolke en opskrift. Du kan læse mere om dette års Madblogger Udfordring her.

Tilmelding
Hvis du er frisk på udfordringen, så kan du tilmelde dig her. Deadline for tilmelding er 31. januar og vær opmærksom på, at tilmeldingen er bindende.

For mere information kontakt
Nada Louise Cay
nadacay@gmail.com
30267273

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline