AKTIVITET: Oplev et økologisk gårdbryggeri indefra

Bryggeriernes_dag_2015-22
Hvornår 10. maj 2016 kl. 17-19
Hvor Herslev Bryghus
Kattingevej 16
Herslev
4000 Roskilde
Pris Gratis - tilmelding nødvendig Tilmeld dig her
Kontakt Louise Houmøller Olesen
lh@herslevbryghus.dk

Kom en tur på landet og oplev Herslev Bryghus og deres økologiske landbrug helt tæt på, når Herslev Bryghus inviterer til rundvisning, ølsmagning og ko-klapning 10. maj på Herslev Bryghus lidt udenfor Roskilde. 

Økologi er populært som aldrig før, og økologisk øl er ingen undtagelse. Men økologisk øl er mere end et rødt øko-mærke på etiketten. Det er et kredsløb, hvor man udnytter jorden bedst muligt uden brug af sprøjtemidler, hvor der er fuld sporbarhed i råvarerne og hvor jorden og kredsløbet sætter dagsordenen.

Mange trends i markedet peger desuden i retning af, at kunderne efterspørger nærhed og tillid til fødevarerne. De mangler tryghed, fordi de ikke kan gennemskue værdikæden fra marken til spisebordet. Det vil vi gerne sætte fokus på, og inviterer dig derfor en tur på landet med øl i centrum.

Hvor og hvornår?
Tirsdag 10. maj 2016 kl. 17-19
Herslev Bryghus
Kattingevej 16
Herslev
4000 Roskilde

En tur i marken, rundvisning og lidt at spise
Udover rundvisning på bryghuset og en tur i marken, vil vi servere en let anretning med afsæt i lokale, økologiske råvarer i vores gårdbutik, som ligger under samme tag, som øllet bliver brygget.

Øl brygget på hø
Du vil desuden blive introduceret til vores MARK-serie, som er øl brygget uden humle, men i stedet gæret vildt på frisk hø fra vores egne marker – og tilsat smagsgivere fra Herslev og Lejre. Det er indbegrebet af økologi, vores kultur og vores gode håndværk på flaske.

Tilmelding og mere info
Arrangementet er gratis for netværkets medlemmer, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her med rabatkoden ‘Mad+Medier’. Spørgsmål stiles til kommunikationsansvarlig Louise Houmøller Olesen på lh@herslevbryghus.dk.

 Indlægget på madmedier.dk er betalt af Herslev Bryghus.

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline