AKTIVITET: Madbloggerudfordring #8 – Farver

MBU8
Hvornår 8. april - 22. maj 2015
Hvor #MadbloggerUdfordringen
#MadbloggerUdfordringen8
Pris Gratis
Kontakt Nada Louise Cay
nadacay@gmail.com

Det er forår. Også i de mange madblogger-køkkener. Derfor skal der farver på  i denne 8. omgang af MadbloggerUdfordringen! Udfordringen går i al sin enkelhed ud på, at du får tildelt én af de valgte farver: Grøn, brun, rød, hvid eller metallic (glitter/glimmer/funklende) og så skal lave mad/drikke med dén farve som omdrejningspunkt. Tør du tage udfordringen op og lege med en farve?

Ja, du gør da! Om du så bager en kage, kreerer en dessert, griller en fisk, steger en bøf, blander en salat, mixer en cocktail, eller hvad du nu finder på – Det er helt op til dig. Eneste betingelser er, at det skal kunne spises eller drikkes, og farven skal have hovedrollen i det du fremtryller. Altså ligger udfordringen i, at du skal forholde dig til farven.

Hvilken farve du får, afgøres ved lodtrækning umiddelbart efter deadline for tilmelding. En samlet oversigt annonceres i et indlæg på denne side 22. april 2015.

Hvordan deltager jeg i MadbloggerUdfordringen #8?
Du tilmelder dig i kommentarsporet på denne side – husk at angive din madblog. Sidste frist for tilmelding er 21. april 2015. Dit indlæg skal ramme madbloggerudfordringen.dk senest 22. maj 2015 – du deler link til dit indlæg under oversigten med farve-tildelingen.

Billede og link til dit indlæg vil fortløbende blive delt på Facebook/MadbloggerUdfordringen

Husk at gøre brug af følgende hashtags, når du deler dit indlæg på din blog og diverse sociale medier.

#MadbloggerUdfordringen
#MadbloggerUdfordringen8

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline