AKTIVITET: Invitation – Madblogger, er du klar til en fiskeudfordring?

Kokkehue_invitation
Hvornår 23. april 2014 kl. 16-19:00
Hvor Papirfabrikken hos Hotel- og Restaurantskolen
Vigerslev Allé 18
2500 Valby
Pris Gratis -  Tilmeld dig her
Kontakt Kristina Rasmussen
24 22 57 88
kr@essencius.dk

Du har to timer, tre fiskesaucer og tre-fire børn i et køkken – hvor mange forskellige, nemme hverdagsretter kan du nå at udvikle?

Glyngøre NemFisk udfordrer dig til en eftermiddag, hvor alt går helt i fisk. Vi skal have udviklet 52 nemme hverdagsfiskeretter. Retterne samles på en plakat, som forældre kan downloade, så der fremover slet ikke bliver nogen ben i at lave fisk hver uge.

Hver fiskeret skal leve op til følgende kriterier:

  • Det skal smage forrygende.
  • Det må kun tage 20 min. at tilberede.
  • Børn skal kunne hjælpe til.
  • En af de tre saucer fra Glyngøre NemFisk skal indgå

.
Er du f(r)isk på den?

Hvor og hvornår?
23. april fra kl. 16.00-19.00
Papirfabrikken hos Hotel- og Restaurantskolen
Vigerslev Allé 18
2500 Valby

Hvad?
Du får en sjov og udfordrende dag sammen med andre bloggere og en masse motiverede børn, der skal være med til at lave mad. Du bliver udfordret på at lave nemme fiskeretter, som familien Danmark kan og vil bruge fremadrettet. Du får forhåbentlig også en hyggelig eftermiddag i Papirfabrikkens køkken, hvor der kan smages på alle retterne – og selvfølgelig får du en herlig goodiebag med dig hjem.

Hvorfor?
Glyngøres mission med lanceringen af NemFisk og denne fiskeudfordring er at gøre det nemt for især børnefamilierne at spise mere fisk i hverdagen og at inddrage børn i madlavningen. Læs mere om NemFisk her.

Hvordan?
Skriv til projektleder Kristina Rasmussen, kr@essencius.dk, hvis du er f(r)isk på udfordringen. Fortæl, hvorfor du synes, det kunne være sjovt at deltage, og husk at fortælle os, hvad din blog hedder. Vi kontakter 6 heldige deltagere.

Børnene, som skal deltage, kan være dine egne, fra din familie eller netværk, nogle af dine læseres børn eller også kan vi hjælpe med at finde nogle. Hvis du kun kender 1 eller 2 børn, som du gerne vil lave mad sammen med, så hjælper vi gerne med resten.

På plakaten og i alt andet materiale, der udarbejdes med fiskeretterne, vil vi selvfølgelig kreditere dig for dine opskrifter. Således kan alle, der bruger opskrifterne, finde inspiration til mere på din blog.

For mere information kontakt
Kristina Rasmussen
Tlf: 24 22 57 88
kr@essencius.dk

Opslaget i mad+mediers aktivitetskalender er betalt af Essencius.

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline