AKTIVITET: Kom med til danmarkshistoriens største frugtvinsmesse

Vinsmagning
Hvornår 17. maj 2014 kl. 13:00-18:00
Hvor Frederiksdal Gods
Frederiksdalsvej 30
4912 Harpelunde
Pris Gratis for mad+medier Tilmeld dig her
Kontakt Katrine von der Recke
26803431
katrine@frederiksdal.com

Lørdag 17. maj afholder Dansk Forum for Frugtvin danmarkshistoriens største smagning af frugtvine på Frederiksdal Gods. Deltagere i netværket mad+medier kan gratis deltage i arrangementet. Se den officielle invitation her.

Cold Hand Winery, Frederiksdal Kirsebærvin, Pomona, Vinhuset Kvist & Vitus, Horn Cider, Strynø Frugthave, Pometet, Meyers, Skærsøgaard Vin,Troldkær Cider samt en skov af garagebryggere, der snart er morgendagens stjerner. Alle dem – og mange flere – kan du opleve, når Frederiksdal Gods lørdag 17. maj slår dørene op til godsets eget vineri, der er Danmarks største.

Udover smagning og løbende foredrag om dansk frugtvin og dens potentiale har du mulighed for at købe flasker med hjem. Der er også mulighed for at tage en tur på traktorlad i godsets kirsebærplantager eller opleve naturen fra hestevogn. Tag madkurv og tæppe med – eller køb frokosten hos de lokale ”Rødder” – uanset hvad, så er det her du kan nyde din frokost og smage et hav af spændende frugtvine i helt vidunderlige omgivelser.

Ritt Bjerregaard afslutter festen
- Du kan få et unikt billede af dansk frugtvin! Aldrig før har man kunne sammenligne så meget vin, cider og most – og aldrig før har du kunne snakke med så mange forskellige kommercielle producenter og glade garagebryggere – på én gang, siger Harald Krabbe fra Frederiksdal Gods, der er vært for arrangementet.

Sideløbende med den store folkelige smagning i Vineriet foregår der en blindtest af vinene på selve Frederiksdal Gods. Dommerne, der består af 10 professionelle vinanmeldere, smager og voterer dagen igennem, og kl. 16.30 overrækker tidligere minister og mangeårig frugtforkæmper Ritt Bjerregaard medaljer til de bedste vine fra scenen i Vineriet.

Tid og sted
17. maj fra kl. 13 til 18
Frederiksdal Gods
Frederiksdalsvej 30
4912 Harpelunde

Hvordan kommer jeg med?
Medlemmer af netværket kan tilmelde sig gratis via det her link. Billetten inkluderer adgang til messen, herunder smagning, rundvisning i kirsebærplantagerne og i vineriet og deltagelse i en række spændende symposier. Se i øvrigt mad+mediers regler for deltagelse i aktiviteter her.

Program for Danmarks største frugtvinsmesse

Kl. 13.00
Dørene åbner for publikum

Kl. 13.30
Jens Skovgaard og Harald Krabbe byder velkommen i Vineriet

Kl. 14.00
Frugtvinshow 2014 skydes i gang og Frederiksdal Gods åbner for publikum.

  • Alle gæster får udleveret et smageglas og kan nyde de skønne drikke i boderne.
  • Der vil være rundvisninger i kirsebærplantagerne på traktorlad.
  • Der er rundvisninger i Vineriet.
  • Det er også muligt at tage en tur i hestevogn i de skønne omgivelser.
  • De lokale ”Rødder” serverer frokost til mellem 50 og 100 kr. i det store telt, og du er også velkommen til at medbringe din egen madkurv.


Kl. 14.00 – 18.00

Der afholdes symposier i den røde lade. Se programmet her.

Kl. 16.30
Præmieoverrækkelse i Vineriet ved Ritt Bjerregaard

Kl. 18.00
Vinskuet lukker

For mere information kontakt
Katrine von der Recke
Kommunikationschef
Frederiksdal Gods
katrine@frederiksdal.com
Telefon:+45 26803431

Opslaget i mad+mediers aktivitetskalender er betalt af Frederiksdal Gods.

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline