AKTIVITET: Kom med på olivenoliemesse

m1
Hvornår 4. juni 2014 kl. 10:30-17:30
Hvor Hotel Skt. Petri
Krystalgade 22
1172 København
Pris Gratis for netværket - ellers 50 kr.  Tilmeld dig her
Kontakt Greg Peter Patrikios
+4527146782
greg@enallia.com

4. juni 2014 bliver København vært for et gyldent slaraffenland, når Copenhagen International Olive Oil Awards afholder Skandinaviens første olivenoliemesse med 70 producenter fra hele verden. På messen kan man høre inspirerende oplæg, overvære kåringen af verdens bedste olivenolier og få smagsprøver på mere end 100 forskellige olier i særklasse.

Verdens absolut bedste olivenolie-brands kommer til Danmark. Ikke kun for at konkurrere om 1. præmien i Copenhagen International Olive Oil Awards, men også for at samle gæster, fagfolk og firmaer fra hele Skandinavien. Arrangementet er ikke kun tiltænkt for professionelle virksomheder, der ønsker at udvide deres sortiment til deres kunder, men henvender sig i lige så høj grad til forbrugere, der ønsker at vide mere om olivenoliens mange anvendelsesmuligheder og sundhedsmæssige aspekter.

Arrangementet er det allerførste – nogensinde – der afholdes i Skandinavien, og det har naturligvis vakt stor interesse, ikke kun indenfor, men også udenfor branchen. Alle stande og pladser i Hotel Skt. Petris lobby er allerede udsolgte, så det er med god grund at både arrangørerne, konkurrencedeltagerne såvel som pressen, har meget store forventninger til denne messe. Dagen vil byde på mange spændende, inspirerende og lærerige input, og alle gæster vil dagen igennem få mulighed for at smage op mod 100 af verdens bedste olivenolier kombineret med et orgie af kanapeér, tapas og fingermad serveret af Italian by Lantz. Læs mere om messen her.

Et stort, internationalt panel, bestående af verdens dygtigste olivenolieeksperter – alle doktorer/professorer fra hele verden – er i denne anledning inviteret til København for at udnævne vinderen af denne prestigefyldte prisuddeling. Læs mere om messens partnere og sponsorer her.

Tilmelding
Arrangementet er gratis for medlemmer af netværket, og tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet. Du kan tilmelde dig seminaret ved at sende en mail til Sara Brink på info@madmedier.dk senest 2. juni. Bemærk, at du skal have en aktiv profil i netværket for at tilmelde dig, og se i øvrigt mad+mediers generelle regler for deltagelse i aktiviteter.

Hvad kan man opleve på messen?

9.00-17.00: Olive Oil Market. Her er der rig mulighed for en personlig snak med producenterne, at prøvesmage deres olier sammen med gastronomiske canapéer, at skabe vigtige kontakter og udbygge dit netværk – eller måske ligefrem indkøbe nogle af disse olier, der lægger sig i kategorien af ”verdens fineste”. Markedet er i Hotel Skt. Petris lobby.

9.00-17.00: Olive Oil Pairings: Gæster og forretningsfolk får her mulighed for at smage på verdens bedste olivenolier i raffinerede, gastronomiske kombinationer.

9.00-17.00: Judge Testing. I løbet af dagen vil dommerne teste, smage og vurdere de forskellige olivenolier for sidst på dagen at kåre vinderne af Copenhagen International Olive Oil Awards. Smagningen foregår i konferencerum B.

10.30-17.00: Olive Oil Expo. Hotel Skt. Petris lobby vil skabe rammerne for en smuk og inspirerende udstilling af verdens fineste og bedste olivenolier. Kom og oplev, se og prøvesmag alle de delikate olier, der er indstillet til at konkurrere om CIOOAs pris.

12.00-13.00: Learn to test / taste olive oil seminar. Til dette seminar kan du lære at smage olivenolie.

13.00 & 15.00: My Olive Oil Story: Her vil førende olivenolie-producenter få muligheden for at skabe kontakter til gæster og forretningsfolk ved at præsentere deres personlige succeshistorie om deres egen olivenolie. Hvor den kommer fra, hvordan den er blevet til, deres forretningsproces, logistik, forretningens udvikling og meget mere. Ved afslutningen af hver præsentation bliver der serveret særligt udvalgte og delikate canapéer sammen med de pågældende olier. My Olive Oil Story foregår i Hotel Skt. Petris Center Court.

17.15-17.30: Winners Announced / Press Release. Sidst på dagen annonceres vinderne af Copenhagen International Olive Oil Awards.

Foredrag & middag ved Thomas Rode Andersen 4. juni kl. 18.15. Den danske mesterkok, Thomas Rode Andersen, gæster for første gang Hotel Skt. Petri, hvor han vil sammensætte en udsøgt 4-retters menu inkl. vinmenu. Middagen indledes med et foredrag, hvor Thomas Rode Andersen vil fortælle om sin personlige tilgang og udnyttelse af olivenoliens sundhedsmæssige egenskaber. Begrænset antal pladser! Se menuen her og bestil her

For yderligere information kontakt
Greg Peter Patrikios
Tel: +45 27146782
Email: greg@enallia.com
Web: http://www.ciooa.com

Aktivitetsopslaget er betalt af CIOOA.

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline