AKTIVITET: Copenhagen Kimchi Festival

SAMSUNG DIGITAL CAMERA
Hvornår 26. juni - 28. juni 2015
Hvor TorvehallerneKBH
Frederiksborggade 21
1360 København K
Pris Gratis
Kontakt Liselotte Hae-Jin Birkmose
info@cphkimchifestival.dk

Oplev koreansk mad med et nordisk twist, når Copenhagen Kimchi Festival for anden gang rammer TorvehallerneKBH 26. juni – 28. juni. Festivalen arrangeres i et samarbejde mellem Korea Klubben, KOTRA København & Den Koreanske Ambassade.

Til trods for en stigende interesse for Korea er kendskabet til koreansk kultur i Danmark stadig ret begrænset. Copenhagen Kimchi Festivalen sætter derfor fokus på Korea og koreansk madkultur og mødet mellem det koreanske og det danske køkken med den koreanske nationalspise, kimchi, som omdrejningspunkt. Danske råvarer vil på forskellig vis indgå i menuerne.

Hvor og hvornår?
Fredag 26. juni kl. 10-20
Lørdag 27. juni kl. 10-18
Søndag 28. juni kl. 11-17

TorvehallerneKBH
Frederiksborggade 21
1360 København K

Oplev nye smage og kulturelle indslag
Der vil være masser af gratis smagsprøver på koreanske specialiteter, maddemoer og kulturelle events. Kom og smag en helt særlig ramsløg-kimchi, stegt flæsk med kimchi, kimchi frikadeller eller en kimchi lavet af sæsonens økologiske danske grøntsager. Der vil også blive serveret koreansk te, kimchi-jigae (stærk kimchi suppe), kimbap (risruller), japchae (kartoffel nudler med grøntsager), hoddeok (koreansk pandekage). Dette års festival TakeAway ret er bibimbap, en traditionel koreansk ret med ris og masser af lækre grøntsager.

Festivalen vil desuden have en række kulturelle indslag og workshops, bl.a. Quiz on Korea, Taekwondo, traditionel koreansk musik m.m. Se det fulde program for Copenhagen Kimchi Festival her.

Aktiviteterne starter fredag den 26. juni, men der afholdes særskilt åbningsarrangement lørdag den 27. juni kl. 12.00.

Hvordan kommer jeg med?
Det er gratis at deltage i arrangementet. Kontakt Liselotte Hae-Jin Birkmose på info@cphkimchifestival.dk for mere info om Copenhagen Kimchi Festival.

Indlægget på madmedier.dk er betalt af Copenhagen Kimchi Festival.

Lukket for kommentarer.

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline