PRESSEMEDDELELSE: Alsace Grand Cru – når terroir er noget, vi smager | mad+medier - viden, netværk, inspiration
Warning: mysql_real_escape_string(): Access denied for user 'madmedier'@'localhost' (using password: NO) in /home/madmedier/public_html/wp-content/themes/deadline_v1_1_1/deadline/mm_functions.php on line 211 Warning: mysql_real_escape_string(): A link to the server could not be established in /home/madmedier/public_html/wp-content/themes/deadline_v1_1_1/deadline/mm_functions.php on line 211 Warning: mysql_real_escape_string(): Access denied for user 'madmedier'@'localhost' (using password: NO) in /home/madmedier/public_html/wp-content/themes/deadline_v1_1_1/deadline/mm_functions.php on line 211 Warning: mysql_real_escape_string(): A link to the server could not be established in /home/madmedier/public_html/wp-content/themes/deadline_v1_1_1/deadline/mm_functions.php on line 211 Warning: mysql_real_escape_string(): Access denied for user 'madmedier'@'localhost' (using password: NO) in /home/madmedier/public_html/wp-content/themes/deadline_v1_1_1/deadline/mm_functions.php on line 213 Warning: mysql_real_escape_string(): A link to the server could not be established in /home/madmedier/public_html/wp-content/themes/deadline_v1_1_1/deadline/mm_functions.php on line 213 Warning: mysql_real_escape_string(): Access denied for user 'madmedier'@'localhost' (using password: NO) in /home/madmedier/public_html/wp-content/themes/deadline_v1_1_1/deadline/mm_functions.php on line 216 Warning: mysql_real_escape_string(): A link to the server could not be established in /home/madmedier/public_html/wp-content/themes/deadline_v1_1_1/deadline/mm_functions.php on line 216

PRESSEMEDDELELSE: Alsace Grand Cru – når terroir er noget, vi smager

Schlossberg Grand Cru
Terroir er et modefænomen, et markedsføringsbegreb og et uhåndgribeligt udtryk for en mad- eller drikkevares forhold til sin oprindelse. Men i Alsace kan terroiret smages.

Det er formentlig kun Bourgogne, der kommer i nærheden af at matche det fokus på terroirets andel af vinenes kvalitet, som findes i Alsace. Få andre steder i verden stræbes der så målrettet efter at udtrykke det specifikke markstykkes styrke og egenart i smagen af den færdige vin, som her i den lille østfranske vinregion.

51 grand cru-terroirs. 51 terroirs i Alsace giver konsistent frugt af så høj kvalitet, at de har fået betegnelsen ”grand cru”. Men grand cru-markerne giver ikke bare vin, der smager særligt godt; de er også i helt særlig grad i stand til at lade de specifikke klimatiske og geologiske forhold manifestere sig helt konkret i vinenes smagsprofil.

Marken kan smages. En trænet smager og Alsace-kender vil kunne identificere druesort og årgang og med lidt held endog producenten af en vin fra en mark, der ikke er klassificeret som grand cru. Men at sige, nøjagtigt hvor frugten er dyrket, er så godt som umuligt. Men det er det ikke med en grand cru i glasset.

Kræver perfekt balance. I vinen fra grand cru-marken skaber den dygtige vinmager plads i smagsbilledet til, at terroiret kan komme til udtryk i en samlet komposition med druesortens egenskaber og årgangens særlige forhold. Det kræver en ekstremt veludviklet sans for finesse og balance, og målet om at lade terroiret komme til udtryk må ikke tabes af syne på noget tidspunkt i processen fra jord til bord.

Smagen af terroiret gør vinen unik. Når det lykkes at få de særlige kvaliteter ved grand cru-terroiret trukket frem, er båndet mellem naturen og dets produkt – med mennesket som formidler – tydeligt, reelt og håndgribeligt i en relation, der rækker langt ud over markedsføring og storytelling.

Her ligger ”the added value” i, at vinens smag er enestående, fordi udtrykket ikke kan reproduceres noget sted på planeten, foruden selvfølgelig at grand cru-vinen er særligt saftig, harmonisk og kompleks. Til seminaret på Madens Skueplads smager vi følgende tre eksempler:

Domaine Ostertag Riesling Grand Cru Muenchberg 2012
17,7 ha i Nothalten, 40 km nord for Colmar, i ly for regn og vind af 901 meter høje Ungersberg vest for Muenchbergs halvmåneformede sydvendte bakkeside. Det høje regnfald og den stillestående lufts høje temperatur er enestående for Alsace. Grundfjeldet er tuf af vulkansk aske og rød sandsten, næringsfattig og med effektivt dræn. Der har været vinavl på Muenchberg siden 1100-tallet. Riesling er markens foretrukne druesort. Udbyttet er lavt, men koncentrationen er høj, og vinene nyder godt sandstenens feminine og sensuelle bløde attak. De er saftige og slanke. Tufen giver intensitet og lang salt og røget eftersmag. Forhandles af Vinrosen for ca. 300 kr.

Domaine Weinbach Riesling Grand Cru Schlossberg 2012
80,28 ha i Kientzheim, 10 km nordvest for Colmar, med vinavl siden 1400-tallet i op til 350 meters højde på en bjergside, der er så stejl, at vinstokkene er plantet på terrasser. De står på en kompleks geologisk komposition af granitiseret sandsten og forstenede skaller fra havdyr. Overjorden af groft sand og ler er sur og rig på mineraler. Vinene er aromatisk udryksfulde, florale med en ren og klar frugt. De er nervøse og sprøde og omtales ofte som stærkt ”mineralske”. Forhandles af Philipson Wine for ca. 300 kr.

Albert Boxler Riesling Grand Cru Brand 2012
57,95 ha i Turckheim, 8 km vest for Colmar. Vindyrkning siden 1328 i det naturlige syd-/sydøstvendte amfiteater i op til 380 meters højde. Riesling, pinot gris og gewurztraminer dyrkes effektivt på den varme bjergside af granit med en overjord af grov, sur sandjord, der er tør, men rig på mineraler. Giver vine med fuldmoden, kødfuld frugt uden at tabe den levende syre og finessen i frugtens renhed. Aromatiske i deres ungdom og med potentiale for stor kompleksitet. Forhandles af Bichel Vin for ca. 400 kr.

1200 års trial and error. Grand cru-systemet i Alsace er udviklet siden 800-tallet, men har kun været officielt anerkendt siden 1975. Siden 2011 har grand cruerne været anerkendt som selvstændige appellationer med AOP-status (BOB). De 51 grand cru-klassificerede marker producerer 4 % af volumen i Alsace.

Du kan læse mere om vinene fra Alsace på vinsalsace.com/da/.

Pressemeddelelsen er finansieret af vinene fra Alsace via Sopexa

Kommentér indlægget

Din kommentar indsættes når den er godkendt af sitets administrator.
 

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline