Månedens madkommunikatør juni 2014

tuchsen

Navn Henrik Tüchsen

Beskæftigelse Redaktør for FødevareWatch og MedWatch – en del af Watch Medier og JP/Politikens Hus.

Motivation Watch Medier lancerede i foråret endnu et nichemedie, FødevareWatch, der på kort tid viste sig som en sikker leverandør af nyheder om erhvervsstof, der stiller skarpt på fødevarebranchen. Ambitionerne at give læserne uafhængig, kritisk og fair kvalitetsjournalistik med udgangspunkt i mediehusets offentliggjorte journalistiske værdisæt og finansieret via læserbetaling gennem abonnement, der sikrer adgang til alle mediets artikler. FødevareWatch er en kærkomment skarpvinklet sag i et madmediebillede, som bugner af livsstilstof. Det er klædeligt, at et medie udtrykker en tydelig stillingstagen til dets rolle og ansvar i samfundet. Vi bad redaktør Henrik Tüchsen uddybe sin funktion og tankerne bag den.

Hvad går dit arbejde ud på?
Jeg leder bl.a. den gruppe på fire-fem medarbejdere, der skriver om fødevarer. FødevareWatch er et erhvervssite, så vi dækker branchen med de briller på. Vores samarbejdspartnere, der også leverer artikler til vores site, er især Jyllands-Posten og Ritzau, og vi skriver typisk en artikel én gang i timen fra klokken 6.30 om morgen til klokken 17.00 om aftenen. Heraf vil nogle være citathistorier fra andre erhvervsmedier. Vi leverer også dagligt artikler til Jyllands-Postens erhvervssite, epn.dk.

Hvad er de største udfordringer i dit arbejde?
Min største udfordring er at håndplukke de helt rigtige medarbejdere med nyhedsnæse og engagement og fastholde det engagement dag ud og dag ind. En anden udfordring er at slå konkurrenterne på dette område, både i forhold til at være først med historien, men i høj grad også at levere en historie, der bærer præg af, at vi har stor indsigt. Helst større indsigt end andre medier. Det lykkes ikke altid, men jeg er sikker på, at det vil være reglen mere end undtagelsen, at vi lykkes.

Hvad leverer det nye FødevareWatch, som vi ikke kunne få i forvejen, og hvordan adskiller FødevareWatch sig fra dagbladenes erhvervsstof?
Vi synes, vi leverer en dybde og en bredde om fødevare- og drikkevaresektoren, som de andre ikke kan matche. Alene dét, at vi er fire journalister, der dækker området og tillige kan trække på artikler fra ikke mindst Jyllands-Postens dygtige journalister, giver os på nyhedsfronten en styrke, som ingen andre har, og slet ikke dagbladendes erhvervsredaktioner. De må så søge ad andre, journalistiske veje, og det synes jeg også, at vi ser, at en del gør godt.

Og hvad mener jeg så med dybde og bredde? Lad mig komme med et par eksempler: Når Claus Meyer kommer med regnskab, dykker vi helt ned i tallene og ser på de enkelte forretningsområder – hvor tjener han penge, og hvor sætter han dem til? Når Coop bebuder et nyt Madmanifest, så går vi bag om de store ord og erklæringer og borer i, hvordan kæden i praksis vil skille sig af med nogle leverandører, og hvordan de vil finde de andre, små lokale leverandører.

Når Claus Meyer kommer med regnskab, dykker vi helt ned i tallene og ser på de enkelte forretningsområder – hvor tjener han penge, og hvor sætter han dem til? Når Coop bebuder et nyt Madmanifest, så går vi bag om de store ord og erklæringer og borer i, hvordan kæden i praksis vil skille sig af med nogle leverandører, og hvordan de vil finde de andre, små lokale leverandører.

Og så skriver vi ikke alene om flagskibe som Arla, Danish Crown, Carlsberg og Royal Greenland; vi har også medarbejdere ude og interviewe små fødevareproducenter på markeder og konferencer. Vi dækker underskoven i dansk erhvervsliv, der i øvrigt blomstrer som aldrig før, og vil komme til at blomstre meget mere, hvis de store detailkoncerner, som bebudet de seneste uger, alle vil satse mere på lokale leverandører af fødevarer.

Nu er der nok nogle, der vil tænke, at vi også ”bare” bringer korte udpluk fra pressemeddelelser, og det er også rigtigt. Præcis, som andre medier, skriver korte noter på stof, som de mener, har en værdi for deres læsere.

Et sidste væsentligt område, hvor vi adskiller os, er i forhold til udlandsdækningen, hvor vi følger de store danske koncerners primære konkurrenter i udlandet.

Hvordan sikrer du, at dine medarbejdere er fagligt kompetente til at stille kritiske spørgsmål til virksomhedernes praksis?
Vores journalister har alle en vis erfaring med erhvervsstof, fra Børsen og andre watches, og de er vant til at forholde sig kritisk til stof. Alle får også forholdsvis hurtigt mulighed for at komme på regnskabskursus, ligesom vi tilbyder efteruddannelse hvert år. Vi har også mere eller mindre hele tiden en medarbejder på farten og besøge firmaer eller deltage i konferencer. Det bliver vi også dygtigere af.

Vores kritiske tilgang er bl.a., at vi altid tager en kigger i regnskaberne, når vi interviewer virksomhedsledere; det er de ikke altid så vilde med. Ikke kun, fordi de tjener for lidt eller taber penge, men faktisk også ofte, når de tjener for meget: det er jo ikke altid den historie, de fortæller deres forhandlingspartner.

Men fortæller vi også den gode historie, selv om vi er kritiske? Ja, det gør vi, og vi gør det i langt højere grad end medierne generelt. Jeg har selv arbejdet i forskellige stillinger på Børsen og Berlingske, sådan cirka 10 år hvert sted, og der hersker ingen tvivl om, at den gode historie er konflikten, den kritiske historie, skarpe skud. Sådan er det, og sådan har jeg bestemt også selv tænkt og tænker vel, mellem os og med hånden på hjertet, også fortsat et godt stykke ad vejen. Men vi arbejder på FødevareWatch meget med den anden tankegang, hvor vi forsøger at tænke konstruktivt også. Eksempelvis: Hvis fire ud af fem selskaber i en sektor kører med underskud, så skriver vi, at sektoren ikke er dygtig nok til at tjene penge. Men vi tager også fat i hende, der rent faktisk kan tjene penge og spørger: Hvordan gør du egentlig det?

Behøver man vide noget om mad for at bedrive kritisk fødevarejournalistik?
Nej, faktisk ikke set fra vores bord. Personligt ved jeg ikke forfærdelig meget om mad udover, at det skal smage godt, og at det bliver endnu bedre med et glas rødvin til. Og så er der vist noget om, at man skal holde sig fra hvidt brød. Når det er sagt, så er det en fordel, hvis vi ved noget om madens oprindelse, og det gør flere af os. Én er for eksempel landmandssøn og selv er jeg søn af en slagtermester og har haft en glorværdig karriere i biksen som opvasker i min gymnasietid; i de travle øjeblikke fik jeg også mulighed for at fylde sylte i bakker og hakke kød. Så kom ikke her!

Er der ikke en risiko for at give et forsimplet billede af en historie, når vinklen altid er erhvervsorienteret? Handler fødevarer ikke også om nydelse, miljø, kultur og samvær?
Det handler helt sikkert om alle disse ”bløde parametre”, men de vinkler har vi mange gode kolleger, der dækker rundt om i landet. Og sagt lidt firkantet; hvis et firma ikke tjener penge, så bliver det sikkert en kort periode, at vi kan hygge os om bordet med netop det firmas produkter.

Det handler helt sikkert om alle disse ”bløde parametre”, men de vinkler har vi mange gode kolleger, der dækker rundt om i landet. Og sagt lidt firkantet; hvis et firma ikke tjener penge, så bliver det sikkert en kort periode, at vi kan hygge os om bordet med netop det firmas produkter.

Hvordan arbejder man som medie praktisk med at optimere sin troværdighed?
Det lyder lidt flot, men jeg synes, at man kan sige det på den måde: Vi gør det ved hver dag ved at levere varen, ved at efteruddanne og dygtiggøre os.

Hvordan ser FødevareWatch ud om fem år?
Mit bedste bud er, at vores læsere er de fleste danskere, der i erhvervsøjemed på en eller anden vis har en interesse i fødevarer, herunder i detailhandlens strategier på det felt. Vi vil nok også være rammen om relevante morgenmøder og konferencer – og meget mere, som vi måske ikke lige kan se nu eller vil fortælle mere om i dag.

Hvem er dine professionelle forbilleder?
Det er svært for mig at pege på en enkelt blandt de mange dygtige nyhedshunde, der er på de forskellige erhvervsredaktioner. Men jeg vil sige, at en gammel chef på både Børsen og Berlingske, seniorjournalist på Berlingske Carsten Steno, gav mig som ung journalist en god fornemmelse for, at den brede historie om en branche er godt stof for de firmaer, der opererer i den pågældende branche. Selv om der ikke er så meget tju-bang i rubrik og vinkling. På andre fronter synes jeg, at Peter Øvig Knudsen er en fremragende dokumentarist og fortæller, og få skriver så inspirerende og beskrivende interviews som Nils Thorsen på Politiken.

Kommentér indlægget

Din kommentar indsættes når den er godkendt af sitets administrator.
 

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline