Månedens madkommunikatør februar 2014


Navn Kjeld Hansen
Beskæftigelse Journalist, forfatter, foredragsholder og debattør. Se mere på baeredygtighed.dk, dettabteland.dk og gylle.dk.

Motivation
Kjeld Hansen er en af de få kommunikatører i Danmark som konsistent, målrettet og tilsyneladende aldeles frygtløst bedriver syleskarp, dybdeborende og knusende kritisk fødevarejournalistik. Men hans verbale modstandskamp mod industrielt magtmisbrug og forlorenhed i den politiske kommunikation er kun overfladen af den journalistiske enmandsguerillas agenda. Kjeld Hansens egentlige troskab tilfalder den danske natur og os, der er afhængige af den. Der er en klar rød tråd fra Hansens forfatterskab til indtil videre 27 publikationer, herunder Den Grønne Forbrugerguide (Høst & Søn, 1990), der er solgt i 53.000 eksemplarer, debatbogen Bondefangeri fra 2012 og Kjeld Hansens foreløbige hovedværk Folk & fortællinger, hvis 2. bind udkommer til foråret, igennem talrige foredrag og artikler i dags- og specialpressen til hans optræden som kritisk kilde i DR-dokumentaren Det Store Svinerige og den hidsige sværm af indlæg på bloggen gylle.dk. Den sjældne kombination af imponerende produktivitet, ufravigeligt fokus, stor faglig indsigt og en åbenlys formidlingstæft gør velfortjent Kjeld Hansen til Månedens madkommunikatør i februar.

Hvad går dit arbejde ud på?
Mit professionelle arbejde som forfatter handler altid helt banalt om at undersøge, hvad der er sket, hvem der har gjort det, og hvad kom der ud af det. Eller sagt på en anden måde – tell the facts and name the names.

Opfatter du dig selv som aktivist? Skal journalistik være aktivistisk?
Næh. Jeg opfatter mig selv som kritisk, dybdeborende og sandhedssøgende, men jeg ser gerne, at journalistikken gør en forskel. Det har ikke noget at gøre med aktivisme, selvom man skriver med holdning. Blot du holder en armslængdes afstand til dine kilder, kan du sagtens skrive til fordel for de fordømte og mod de magtarrogante, for at sige det anelse højtideligt. Jeg har altid ment, at en journalistisk historie, der er værd at skrive, handler om noget, som nogen helst ser, du undlader at fortælle. Alt andet er underholdning.

Jeg har altid ment, at en journalistisk historie, der er værd at skrive, handler om noget, som nogen helst ser, du undlader at fortælle. Alt andet er underholdning.

Har fødevarejournalistikken et samfundsansvar? Hvilket?
Journalistik har overhovedet ikke noget ansvar over for samfundet. Den slags “ansvarlighed” trives kun i mindre demokratiske samfund. Tværtimod vil journalistikken fungere som et kritisk spejl for samfundet.
Det er faktisk ganske enkelt at være journalist, og det må også gælde for fødevarejournalisten, såvel som for alle andre professionelle kommunikatører – du skal tale sandt. Så enkelt er det vel – du må ikke lyve. Men det kan jo være svært, hvis man har solgt sin professionelle sjæl til en bestemt “sag” eller producent. Vi oplever jo gang på gang besynderlige og helt overraskende anprisninger af virksomheder og deres produkter fra tilsyneladende “uafhængige” kommunikatører, som så viser sig at være på lønningslisten eller økonomisk afhængig på anden vis af den anpriste virksomhed. Tag nu ham stenalderkokken, der pludselig elsker svinekød – han har jo været på lønningslisten hos Danish Crown!
Men det er svært, det indrømmer jeg – en klog hund vil jo aldrig drømme om at bide den hånd, der fodrer den – så derfor bør vi andre altid være på vagt, når sukker lige pludselig ikke er skadeligt længere, eller smør faktisk er sundt eller danske svin har det godt eller … listen er alenlang.

Du er meget kritisk over for landbrugets kommunikation. Giv et par eksempler på de problemer, du ser.
Jeg er nøjagtig lige så kritisk overfor agroindustrien som over for alle andre velstillede lobbyistorganisationer, men enhver kan vel se, at der er masser at skrive om, når kolossen på Axelborg føler sig tvunget til at investere 60 mio. kr. over tre år i “kommunikation” til danskerne for at rette op på et sønderslået image.
Nok så alvorligt er, at denne organisation, Landbrug & Fødevarer (L&F), er blevet så magtfuld, at den har kunnet “sætte sig” på hele grundlaget for at diskutere og regulere erhvervet. Siden 2010 er det L&F, der har udfærdiget alle vitale statistikker over jobs og indtjening i erhvervet – de tal, som bruges af politikere og myndigheder, er strikket sammen af L&F.
Når du så opdager, at de f.eks. kalder enzymer fra Novo Nordisk,  sprøjtegifte fra Cheminova, chokoladefrøer fra Toms, minkskind, grønlandske rejer og Prince-cigarette m.m.m. for “landbrugsprodukter”, så forstår du pludselig, hvordan de kan guffe landbrugseksportens værdi op til 148 mia. kr. om året. Det er simpelthen eklatant snyd og bedrag. Det sande tal – værdien af korn, kød, mælk, æg – altså landbrugsprodukter som vi alle forstår det – har “kun” en årlig værdi på 72 mia. kr.
På samme måde bøffer man osse beskæftigelsen op til svimlende højder. Reelt beskæftiger dansk landbrug 46.000 personer – tager du gartneri og skovbrug med, så bliver det 56.000 jobs – men der er jo stadig enormt langt op til de 183.000, som L&F og nu også den nye fødevareminister kalder beskæftigelseseffekten af danske landbrug. Forklaringen er den samme som med indtjeningen: de ansatte på Novo, Cheminova, Toms og hos Prince of Denmark tælles som “landmænd” – det samme gælder også den 17-årige bagerjomfru, der søndag morgen sælger dig dine rundstykker. Jeg tror faktisk også, at madkommunikatører bliver medregnet!
Med denne nye “fødevareklynge”-strategi kan man jo stort set få alt og alle til at være en del af “landbruget” – selv kritiske journalister kan siges at have deres indtjening som et resultat af landbruget – men tallene bliver jo vanvittigt fordrejede, og det er faktisk hele meningen. Tallene produceres og bruges for at puste erhvervets betydning op og for at imponere især politikerne. I dag er der faktisk højt uddannede mennesker, også ædruelige politikere, der i ramme alvor påstår, at landbruget er vort vigtigste erhverv med henvisning til disse tal. Så der er vel al mulig grund til at forholde sig kritisk til det erhverv?

Reelt beskæftiger dansk landbrug 46.000 personer – tager du gartneri og skovbrug med, så bliver det 56.000 jobs – men der er jo stadig enormt langt op til de 183.000, som L&F og nu også den nye fødevareminister kalder beskæftigelseseffekten af danske landbrug.

Du sagde i telefonen, at Adam Price har ”pligt til at holde sin sti ren”, fx i forhold til at repræsentere Landbrug & Fødevarer på Folkemødet sidste år. Hvad er det for en pligt, du refererer til?
Enhver har pligt til at holde sin sti ren, ellers gør man sig fortjent til kritik. Især når man er voldsomt eksponeret på sendefladen, har man en stor pligt til at gøre det hæderligt og ordentligt. Så når L&F beslutter at sætte økologi til debat i tre dage på Folkemødet og sender 50 mand afsted og lejer mødets flotteste og dyreste telt, fordi man så kan undgå overhovedet at diskutere alle de lig, man sejler med i lasten, så bør en professionel kommunikatør som Price sgu sige fra. Det mener jeg helt ærligt. Han kan ikke være bekendt at bidrage til det lurvede roadshow. Han burde sagtens kunne gennemskue, hvad det er for et cirkus, han skal over og være sprechstallmeister i. Selvfølgelig kan det være smertefuldt at skulle sige nej tak til en check med 5 nuller bagerst, men på den anden side kan koste langt dyrere at sige ja. Jeg – og en del andre kolleger – undrer os stadig mere højlydt over, at Adam Price fortsat kan optræde på DR, når han samtidig er så åbenlyst i stald hos L&F.

Hvad er de største udfordringer i dit arbejde?
I de senere år har jeg – og flere andre – oplevet, at især fødevaremyndighederne lukker ned for information. Siden 2004, hvor det lykkedes sammen med en kollega at få aktindsigt i samtlige EU-støtte-udbetalinger til danske agroproducenter – otte milliarder kroner – har vi i stigende grad måttet appellere til Ombudsmanden for at få myndighederne til at overholde ganske simple retsregler om aktindsigt og offentlighed.
Vi oplever urimelige forsinkelser, sager, der smides væk, og afgørelser truffet på lodret forkert lovgrundlag. Det gælder f.eks. sagen om offentlighedens ret til at vide, hvilke svinefabrikker der er inficeret med de frygtede MRSA-stafylokker. Den kørte i to år, før Ombudsmanden her fornylig satte Fødevareministeriet på plads – og måtte fortælle, at der havde anvendt en forkert lovgivning. Men vi har stadig ikke modtaget de navne.
I en udløber af samme sag om MRSA-inficerede svinefabrikker har jeg og en kollega måttet finde os i at blive politianmeldt og nu sigtet for overtrædelse af straffeloven, fordi vi offentliggjorde navne og adresser på tolv inficerede svinefabrikker. Sagen går helt tilbage til oktober 2010, og for os er der desværre alt for tydeligt, at hverken Sundhedsstyrelsen, der står bag anmeldelsen, eller politiet har travlt med at få sagen for retten. Man får faktisk en lumsk forenmmelse af, at vi bare skal “ristes” så længe som muligt. Og det virker – selvfølgelig er det særdeles ubehageligt at skulle gå med en politisag hængende over hovedet i så mange år.
I det daglige, synes jeg, at spindoktorerne bliver en stadig større udfordring. De siger altid, at de er ansat til at “hjælpe” med at få informationer frem, men det er noget sludder. Jeg synes, det bliver mere og mere tydeligt, hvad deres egentlige arbejde består i. “Vildledning” vil være en meget pæn måde at beskrive det på, og de bliver desværre mere og mere professionelle. Jeg har altid syntes, at de burde smides ud af Journalistforbundet.

Det er faktisk ganske enkelt at være journalist, og det må også gælde for fødevarejournalisten, såvel som for alle andre professionelle kommunikatører – du skal tale sandt. Så enkelt er det vel – du må ikke lyve. Men det kan jo være svært, hvis man har solgt sin professionelle sjæl til en bestemt “sag” eller producent.

Ikke desto mindre er du optimist på den kritiske fødevarejournalistiks vegne. Hvorfor?
Madskribenter og fødevarejournalister – og flere kendte kokke – har markedsført en helt ny kvalitetsbevidsthed, der omfatter langt mere end bare den fede smag. Råvarerne skal simpelthen være i orden, og det gælder hele kæden fra jord til bord eller fra stald til steg. Ikke-sprøjtede råvarer foretrækkes, og tæskede industridyr har ingen plads længere i deres verdensbillede.
Dette helhedssyn – at maden ikke bare skal smage godt, men også være produceret ordentligt og anstændigt – er den nye madmoral, der kan gøre én glad og optimistisk langt ind i sindet. I sidste ende vil den lukke de store madindustrianlæg. Jeg mener, det er jo ikke Karoline-pigerne med smør og fløde og fedt flæsk, der sætter trends i dag. Meget tankevækkende er det, at dansk landbrug ikke længere bruger midler på at deltage i en af de store internationale fødevarebegivenheder, Grüne Woche i Berlin. Den bulkproduktion, som dominerer landbruget, er ikke længere afsætningsmæssigt interessant, når billigst ikke længere er det vigtigste parameter.

Nævn nogle danskere, som bedriver god kritisk/ægte/etisk forsvarlig/samfundsgavnlig kommunikation.
Inden for fødevarer? Jan Krag Jacobsen, Nikolai Kirk, Claus Meyer, Signe Wenneberg – hele det slæng af moderne kokke og kommunikatører, som er kommet frem i de seneste 25 år.

Hvem er dine professionelle forbilleder?
Bom-bom – do I need any? Enhver hæderlig, arbejdssom og sandhedssøgende journalist står som et forbillede, f.eks. lokalredaktøren på Dagbladet i Store Heddinge. Den mand skriver mere ordentlig og hæderlige journalistik hver eneste uge end mange højtbetalte spindoktorer, TV-kokke eller kommunikationsrådgiver får præsteret i et helt liv.

Én kommentar

  1. finn birkholm-clausen siger:

    Hvor er det dog herligt at se denne gamle mand sætte landbrugslobbyen på plads. The game and the name. Her puster og puster landbruget sig op. Og så påpeger hr. Kjeld Hansen lige hulheden ved sine eksempler med chokoladefrøen og bagerjomfruen. Landbrugets tal er simpelt spin fra ende til anden. Og da landbruget ikke betaler skat, lander der kun få kroner i statskassen af de mange mia, de ynder at slå om sig med. Dansk landbrug er døende, fordi de ikke evner at fremstille fødevarer med høj værdistigning, men kun evner at fremstille BULK. B-illigt, U.-L-ækkert, K-edeligt. BULK.
    Utroligt at vore politikere står skulder ved skulder for at redde Danmark -ved at producere endnu flere svin. Mere BULK. At stå med et voksende marked med mere og mere købestærke kunder, må være enhver producents våde drøm. Men dansk landbrug magter kun at producere gæld (360 mia) udskudt skat (80mia), gylle svarende til 80 mio menneskeækvivalenter, gift, gas.
    Mon ikke det er på tide, at fødevareministeriet udregner den reelle værdi af dansk landbrug. Den reelle eksportværdi sat op mod omkostningerne, som skatteborgerne betaler: 7 mia i direkte støtte, 10 mia i indirekte støtte, 11 mia i emissionsskader , 30.000 boliger på landet som er gjort totalt usælgelige, andre 800.000 landbeboere hvis livskvalitet er truet, 4 mia i tab af biodiversitet, forringelser af grundvand og vandområder, merudgifter til sygehuse pgra af MRSA cc398 ESBL , fripladser i skoler og efterskoler grundet landmænd tjener ingen penge, udbedring af smadrede veje pgra af landbrugets tunge transporter af foder, gylle, majs. Lav dog denne oversigt og udstik så nye veje for vore dygtige landmænd, så de kan producere fødevarer med værdistigning, tjene egne penge i stedet for at leve af støtte, betale skat, bidrage til statskassen, afbetale gæld. Få stoltheden tilbage.

Kommentér indlægget

Din kommentar indsættes når den er godkendt af sitets administrator.
 

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline