130 deltagere til seminar om vinsprog på HRS

Seminar om vinsprog
Det var et fyldt auditorium på Hotel- og Restaurantskolen, som dannede rammen om mad+mediers første i en række faglige seminarer. Denne gang handlede det om forenklingens vanskelige kunst, når et emne så komplekst som vin skal formidles til en modtager på restauranten eller for enden af din kommunikationskanal.

Efter morgenkaffe og friskbagte croissanter bød kursuskonsulent og leder af Hotel- og Restaurantskolens eventafdeling, Susanne Mortensen, velkommen og introducerede samarbejdet med mad+medier om en række af kurser om madkommunikation. De næste kurser bliver de her:

kurser

Rasmus Holmgård
Herefter introducerede vinskribent og madkommunikatør fra mad+medier, Rasmus Holmgård, dagens tema og påpegede vigtigheden af, at vi både som medier og restaurationsmedarbejdere er opmærksomme på at arbejde med både vores gastronomiske faglighed og vores formidlingsmæssige faglighed. Den første er meget lidt værd uden den anden, hvis man ikke er kok.

Malene Smidt Hertz
Herefter holdt vinkommuniktør og -konsulent, Malene Smidt Hertz, et oplæg og en lille vinsmagning, der med udgangspunkt i den franske kampagne for fire distinkte vinstilarter tematiserede vinsprogets udfordringer og de forståelsesmæssige problemer, der kan opstå, hvis formidleren (tjeneren/kommunikatøren) ikke taler samme sprog som modtageren (gæsten/læseren). Klik på billedet herunder for at downloade Malenes præsentation som pdf.

Seminar-om-Vinens-Sprog

Linn Grubbström
Malene Smidt Hertz blev fulgt op af journalist, radiovært og madblogger, Linn Grubbström, som gav os sine bud på, hvad der for hende som formidlingsprofessionel vinnovice var god og mindre vinkommunikation. Download Linns præsentation ved at klikke på billedet her:

Presentation-linn-vinkommunikation-1

Tidligere på året var Linn Grubbström deltager på den såkaldte Roadtrip med stil, som vi dækkede her på mad+medier. Det er der for nogle uger siden kommet den her lille film ud af:

Rasmus Amdi Larsen
Formiddagens oplægsrække sluttede med sommelier og redaktør på onlinemagasinet Drueposten, Rasmus Amdi Larsen, som opsummerede en række tips og tommelfingerregler for vinformidlingen på en restaurant. Rasmus gav bolden tilbage til Rasmus Holmgård, der kort fortalte om det undernetværk til mad+medier, som vi forventer at kunne lancere i løbet af 2014. Vi kalder det

vin+medier-logo
Tusind tak for den fornemme deltagelse, og god fornøjelse med dit fortsatte arbejde udi vinkommunikationens kunst.

mad+medier, Hotel- og Restaurantskolen, Malene, Linn og Rasmus

Indlægget er betalt af Hotel- og Restaurantskolen.

Kommentér indlægget

Din kommentar indsættes når den er godkendt af sitets administrator.
 

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline