100+ gæster til chokoladelækker Cooking-komsammen

Festsalen på Axelborg
Sensommersol, svedig tagterrasse og hot hovedstadsskyline var der ikke meget af, da Wonderful Copenhagen og mad+medier inviterede netværket til snigpremiere på årets Copenhagen Cooking. Til gengæld gik de flere end 100 gæster all in på chokolade, festivaløl, networking, hyggesnak og Cooking-info.

Foto: Chris Tonnesen

Flere end 100 fremmødte madkommunikatører kompenserede  effektivt for onsdagsregnen med et solidt indtag fra en sublim chokoladebuffet fra vores værter på Axelborg. Baggrunden for den spillevende sweet-and-savory-choko-menu blev forklaret af Rasmus Bo Bojesen med passende niveau af showmanship.

Tjek nogle af de hysterisk mange billeder fra arrangementet på den her side, der trækker tags fra Instagram.

Bojesen, WoCo og CoCo
Bojesen efterfulgte en velkomst ved Emil Spangenberg og Frederikke Møller Kristiansen fra Wonderful Copenhagens kommunikationsafdeling og en gennemgang af programmets temaer og forventelige highlights fra festivalchef Lonnie Hansen.

Kom med til åbningen
Hvis du er interesseret i at deltage i Copenhagen Cookings officielle åbning den 22. august, kan du kontakte Frederikke på fmk@woco.dk. Der er mulighed for presseakkreditering, så længe ekstra taburetter haves på Den Sorte Diamant.

Hvad er “social food” for dig?
Vi ved det. Du ved det. Mad er ikke bare næring og underholdning. Måltidets sociale funktion er en central del af menneskelivet. Men hvordan oplever du vigtigheden af madens sociale dimension? Følg instruktionerne her, og smid din video på Youtube.

Vi glæder os til at dig til en frygtelig masse madhalløj, når Copenhagen er Cooking fra den 23. august til den 1. september. Kom og tag det!

NB. mad+medier har modtaget penge fra Wonderful Copenhagen for at organisere arrangementet.

2 kommentarer

  1. Mette Hansen siger:

    Øv øv jeg først ser det nu. Ville gerne have deltaget.
    Hvornår afholdes det næste år?

  2. Andreas Linde siger:

    Det ser ud til at der har være en fantastisk atmosfære og lokalet er jo fantastisk! Næste gang må jeg tage til det!

Kommentér indlægget

Din kommentar indsættes når den er godkendt af sitets administrator.
 

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline