Månedens madkommunikatør juni 2013

Månedens madkommunikatør juni 2013

Navne og beskæftigelser
Mette Hvid Brockmann, Hvid Projects – projektudvikler, fundraiser og producer.
Henrik Boserup, Mad.dk Aps – idéudvikler, producer, vært.
Inga Christensen Bach, kommunikationsmedarbejder ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet og planteforskning.dk – tilrettelægger.

Motivation
Allerede i forbindelse med mad+medier-konferencen 2011 inviterede vi projektudvikler Mette Hvid Brockmann og kok Henrik Boserup til at give os et smugkig på en samtalekøkkenfilm fra filmprojektet “Food for Talk”. Ambitionen for holdet bag projektet var at udgive en række film, der formidler komplekse forskningsemner med udgangspunkt i debatten om genmodificerede organismer, et af de mest omdiskuterede emner, når snakken falder på fremtidens fødevarer. I anledning af filmenes nylige lancering og den højaktuelle debat om lukningen af Monsantos sidste testmarker for GMO-afgrøder i Europa, har vi stillet Mette Hvid Brockmann et par spørgsmål om projektet.

Hvad er baggrunden for Food for Talk, og hvem står bag?
Henrik, Inga og jeg fik ideen om at lave et samtaleprojekt om et tabuiseret emne som GMO efter at vi mødtes til en eksperthøring om emnet i 2010. Henrik og jeg fulgtes til høringen, og som udgangspunkt var vi begge glødende modstandere af GMO. Der var tale om en traditionel paneldebat med eksperter, der argumenterede for og imod. Dog argumenterede de mest for, og vi ændrede ikke umiddelbart holdning til emnet.
I pausen kom vi imidlertid til at tale med nogle af de mennesker, som arbejder med plantebioteknologisk forskning, herunder GMO. De var almindelige, fornuftige mennesker med hjertet på rette sted, og det vakte vores nysgerrighed. Hvorfor var så mange forskere optagede af noget, vi var imod?
Jeg havde under COP15 lavet en ”Dirt Café” samtalemiddag omkring Carolyn Steels idéer om Sitopia, og var meget optaget af at skabe samtalebaserede inkubationsrum, hvor eksperter kan mødes og ide- og erfaringsudveksle om kontroversielle emner. Jeg synes, GMO var et oplagt emne til en tværfaglig udveksling, men forskerne var afvisende – de ville gerne have lov til at forklare fremfor at skulle forsvare deres forskning. Derfor fik vi idéen om en tomands køkkensamtale, hvor to fødevarereksperter, en kok og en forsker, mødes for at blive klogere på, hvad fremtidens forskning kan gøre for vores fødevareudvikling.

Hvad går Food For Talk ud på?
Food for Talk går ud på at bruge en respektfuld, nysgerrig og empatisk dialog til at blive klogere på noget, man har meget stærke holdninger til og følelser overfor. En dialog, som jeg synes, at måltidet, køkkenet og råvarer er eminente til at rumme og facilitere.
Jeg oplever, at genmodificerede fødevarer er en af vor tids mest følelsesladede og holdningstunge emner i debatten om fremtidens fødevarer. Vores motivation er at få indblik i forskningen, så vi i fremtiden kan træffe vores beslutninger på et lidt mere faktuelt oplyst grundlag.
De filmede samtaler fungerer som introduktion til at nærme sig det specifikke emne. Via en dynamisk og organisk samtale mellem kok og forsker, får forskeren mulighed for at formidle nogle andre perspektiver, end dem, man normalt hører. Dermed får både Henrik og vi som seere indblik i det at forske i fremtidens fødevarer, og får samtidig mulighed for at revurdere følelser og holdninger til emnet.
Projektet afsluttes med en samtalemiddag med 16 håndplukkede eksperter, der repræsenterer forskellige relevante faggrupper. Den unikke og forholdsvist kontroversielle tværfaglige samtale, ville ikke have været mulig uden at vi havde lavet de otte samtalefilm først.

Vores motivation er at få indblik i forskningen, så vi i fremtiden kan træffe vores beslutninger på et lidt mere faktuelt oplyst grundlag.

Hvordan er rollefordelingen i Food for talk?
Henrik ved en masse om TV-produktion og værtskab, og jeg formulerede projektet, søgte penge og  faciliterede produktionen. Inga sørgede for at formidle projektet til forskermiljøet, og udvalgte de forskere, der medvirker i filmene.

Hvorfor vælger I at bruge film som kanal til at formidle komplekse emner om mad?
Som udgangspunkt bruger vi mødet mellem mennesker til at formidle viden og til at skabe ny viden via udveksling. Jeg synes, film er et godt medie til at kommunikere møder, stemninger og ansigtsudtryk. Gennem denne kommmunikation kan man generere nysgerrighed, empati og respekt, og dette tror jeg, kan hjælpe med at forstå de ting, man ikke umiddelbart har forståelse for – eksempelvis et komplekst emne som GMO.

Flere af jeres film berører GMO-forskning, hvordan har det relevans for filmens seere, når der ikke dyrkes GMO-afgrøder i Europa?
Dyrkningen af GMO-forædlede afgrøder er hele tiden til debat i Europa, og er nok det fødevarepolitiske emne, der har største opmærksomhed fra forbrugerne. I denne debat bliver alle fødevarer, der er forædlet med hjælp af genteknologi, karakteriseret som GMO uanset hvad der er forædlet til – om det er pesticid- eller tørkeresistens. Men når alle afgrøder bliver skåret over en kam, så forsimples en meget kompleks problemstilling.
Den planteteknologiske forskning gør eksempelvis brug af teknologier, heriblandt cisgenese og transgenese, som er meget forskellige. Det synes jeg er vigtigt at formidle, og derudover har den danske forskning relevans for afgrøder, der ikke kun vedrører Europa, eksempelvis bananer i Uganda og kasava på Elfenbenskysten.
Endelig handler beslutningen om, hvorvidt der skal dyrkes GMO-forædlede fødevarer i Europa handler i høj grad om de dysfunktioner, der er afledt af patentlovgivning og monopolisering, hvor der sjældent gives formidlingsplads til selve de bioteknologiske forskningsresultater, herunder hvilke problemer man kan løse i forhold til de nuværende fødevarepolitiske problemstillinger. Det synes vi forbrugerne fortjener formidling omkring, så deres vidensbaserede grundlag for at tage stilling bliver styrket.

Hvad skal filmene bidrage med, og hvad håber I, der kommer ud af dem?
Vi håber som sagt, at vi kan give større indblik i forskernes arbejde og de problemer, de forsøger at finde planteteknologiske løsninger på. Dette er et bidrag til en kompleks problemløsning, der også omfatter traditionel forædling, lovgivning og ændring i forbrugeradfærd. Vi håber, at debatten omkring GMO kan blive til en dialog, hvor vi på tværs af faggrænser, kan finde nye løsninger på fremtidens fødevareproduktion, -distribution og -forbrug.

Hvad har de største udfordringer været i arbejdet fra idé til film.
Det har egentlig ikke været svært, fordi vi alle sammen har haft stor lyst til at bidrage til projektet. Den største udfordring rent formidlingsmæssigt har været at gå fra den lange samtale til den korte film. Dvs. at redigere to timers fri samtale til 15 minutters meningsfuld formidling.

Hvem er jeres professionelle forbilleder?
Mit store forbillede er Claire Harttens Dirt Cafe projekt, der som tidligere nævnt blev afholdt under COP15, og som er udviklet på Central St. Martins School of Design under professor Geoff Crook. Dirt Café handler som sagt om at skabe udveksling og idegenerering mellem eksperter fremfor holdningsfremførende debat. Det handler ikke så meget om formidling, men mere om samskabende kommunikation. Rent formidlingsmæssigt er vi alle fascinerede af Robert Kenners enestående værk ”Food Inc.”

Se filmene her
Kassava, bittermandler og cyanogene glucosider
med Kirsten Jørgensen, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.
Bioaktive stoffer og broccoli
med Barbara Ann Halkier, professor MSO ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.
Forædling af kartofler og skimmelresistens
med Kåre Lehmann Nielsen, lektor ved Institut for Kemi og Bioteknologi, Aalborg Universitet.
Biotilgængeligt fosfat i fødekæderne
med Henrik Brinch-Pedersen, lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.
Sygdomsbekæmpelse hos planter
med David Collinge, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.
Kartofler og stivelse
med Andreas Blennow, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.

Kommentér indlægget

Din kommentar indsættes når den er godkendt af sitets administrator.
 

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline