Mad og drikke til mad+medier-prisen


Årgangschampagne, Franken-riesling, økogris, fasan, torsk, rugbrød, fåremælk og læssevis af løg og urter. Her er et overblik over, hvad du kan forkæle krop og sjæl med til prisfesten på fredag.

Middagen produceres i et skønt joint venture mellem Fødevareplatform Region Sjælland, hvis aktører leverer de bedste råvarer, der kan opdrives på Sjælland, Lolland, Falster og småøerne; Trine Hahnemann, som udvikler menu og kvalitetssikrer produktionen med køkkenchefer fra Hahnemanns Køkken; og 25 entusiastiske kokkeelever + faglærere fra Hotel- og Restaurantskolen i København, hvis opgave det er at samle det hele til et fantastisk måltid. Alt, der kunne skaffes i økologiske udgaver, er det (det kunne næsten alt andet end fisken – og vildtet, som er, well, vildt). Vinene leveres af Champagne Akademiet (bobler) og online-supermarkedet nemlig.com (hvid, rød og sød). Der er blide bobler fra San Pellegrino.

Menu
Snacks: Røget fasanbryst fra Slagter Engdahl, sprødstegt rugbrød, ramsløgsmayo, purløg, gulerod fra Tokkerupgaard, fåreyoghurt, malt
Champagne Gimonnet Cuvée Gastronome Brut 2008

Syltet torsk, røget stenbider, skovsyre, friske skud fra Legro, sure løg, grillede forårsløg, brød og smør med kærnemælk fra Osted Mejeri
Sommerhäuser Riesling Landwein 2011, Franken, Tyskland

Filet af gris fra Slagtergården ApS, persille, citron, brud af svineskank, løvstikke, rodfrugter i fåremælk, rødbede, pære, ostetern fra Knuthenlund, jordskokker med snitløg fra Hvidløg & Vin, skalotteløg, hasselnødder
Casa Marín La Abarca Pinot Noir 2007, San Antonio, Chile
Casa Marín Cartagena Carménère 2009, San Antonio, Chile

Trifli af æbler fra Lolle Frugt
Bricco Mondalino Malvasia di Casorzo 2011, Piemonte, Italien

Kaffe fra Kontra Coffee + mokkamazarin med frysetørret bær + udvalg af danske brændevine
Natmad: Røget fasanbryst, kødpålæg fra Mineslund, oste fra Knuthenlund, brød og smør
Hele aftenen er der fem udvalgte varianter af specialøl fra Jacobsen til fri afbenyttelse
Efter middagen kan der købes champagne (glas fra 35 kr.), rød- og hvidvin (glas fra 35 kr.) og drinks i baren (Havana Club og ginger 35 kr.)

Kommentér indlægget

Din kommentar indsættes når den er godkendt af sitets administrator.
 

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline