2011-status i mad+medier

Share on Twitter


2011 blev året, hvor mad+medier etablerede sin organisation, lancerede et netværk, byggede en hjemmeside, fik et kontor, holdt en konference, netværkede af hjertets lyst og grinede og græd sig igennem et hav af arbejdstimer og udfordringer. Du og din begejstrede deltagelse gjorde det let at holde dampen oppe. Tusind tak for 2011!

 

Efter at have entreret med flere forskellige samarbejdspartnere landede organisationen i forsommeren 2011, hvor den begyndte, nemlig med Marie Sainabou Jeng og Rasmus Holmgård i spidsen for et lille team af faste hjælpere, solidt bakket op af et imponerende aktivt og velvilligt netværk.

 

 

Stor tak til alle, der var med til at sætte fut i det madkommunikative fejemøg i 2011. Vi glæder os til meget mere af samme skuffe i 12.

 

Efter 2010-konferencen med titlen “Madbloggersymposium” var der brug for et nyt og tidssvarende navn med et lidt bredere fokus, og den 20. april 2011 kunne vi kåre vinderen af logoet til netværket med det passende navn “mad+medier” blandt 174 uploadede forslag.

 

Vi benyttede konferencen den 17. september til officielt at lancere netværket, og inviterede alle de relevante madkommunikatører, vi kunne komme i tanke om, til at deltage på en eller flere af konferencens tre dage, og til at oprette en profil på den nye hjemmeside på madmedier.dk.

 

Ved årsskiftet havde 356 journalister, skribenter, bloggere, fotografer, forskere, studerende og kommunikationsmedarbejdere- og konsulenter fundet det besværet værd at deltage i mad+medier. Det, synes vi selv, er en rigtigt god start!

 

Konferencen forløb godt og planmæssigt, og vi er lykkelige for de mange positive og begejstrede tilkendegivelser i kommentarfelter, på mails og sågar i den helt virkelige verden. Cirka 100 kommunikatører deltog på konferencens hoveddag, der bød på mere end 20 indslag fra krydsfeltet mellem mad, gastronomi, kultur, politik, kommunikation og journalistiske virkemidler.

 

Vi skylder stor tak til konferencens foredragsholdere og workshop-konduktører, og ikke mindst til vores finansielle samarbejdspartnere, som muliggjorde den store dag.

 

Foruden konferencen tilbød mad+medier i 2011 sine deltagere adgang til nyheder fra og ikke mindst klækkelige rabatter og ligefrem gratisbilletter til en række udvalgte arrangementer og aktiviteter, så som Nordic Feed Food Conference, Copenhagen Wine Forum, Outstanding in the Field, MAD Foodcamp og Roskilde Festivalens madevent-team, Fuldkornsarrangement, Køkkenet i Din BaghaveOyster Trophy Week 2011Hahnemanns Køkken-pop-up og til Madkulturens konference i november.

 

2012 er godt i gang, og det samme er netværket mad+medier. Stor tak til alle, der var med til at sætte fut i det madkommunikative fejemøg i 2011. Vi glæder os til meget mere af samme skuffe i 12.

5 kommentarer

  1. Anders Damm siger:

    Selv tak!

    Må 2012 stå i madkommunikations tegn!

    Vi ses:)

  2. Det er SÅ sejt gået af jer :-) TAK!

  3. Trine Krebs siger:

    skulderklap gange 10 herfra. Jeg glæder mig sådan til at følge med.

  4. Lone Sevel siger:

    Fantastisk initiativ! Glæder mig til at deltage og følge med i 2012.

Kommentér indlægget

Med hjælp fra WordPress | Temaet hedder Deadline