SVAR TIL KRONIK

Af Judith Kyst, direktør for Madkulturen

Anne Kipps kronik ”Hvor skal Madkulturen hen?” opsummerer essensen af alt det, vi i Madkulturen har arbejdet med de seneste måneder: hvordan omsætter vi en rapport til praksis – og hvordan sikrer vi, at den sanselighed, kreativitet og det ambitionsniveau, der er essensen af det gastronomiske univers, bliver en grundingrediens i vores virke.

Første synlige skridt på vejen har været at ændre navnet fra det mystiske MadX til det mundrette, altomfavende Madkulturen, der netop signalerer, at vi arbejder med madkulturen bredt – og således også i høj grad inkluderer den gastronomiske glæde, molekylære nysgerrighed, værtskabsbetonede måtids-oplevelse, som Kipp efterlyser i sin kronik. En tilgang, der også kom til udtryk i praksis ved vores første offentlige optræden på MAD Foodcamp. Her havde Madkulturen indrettet et kolonihavehus, hvor vi med fokus på det gode værtskab inviterede gæsterne på lækkerier og samtaler madkvalitet, gastronomisk entusiasme og håndelag. Samtidig havde vi inviteret et bredt spektrum af nicheproducenter, gastronomer, indkøbere og toneangivende eksperter til at fortælle om deres egne kvalitetsbegreber.

Madkulturen skal ikke være dem, der taler ”til” branchen og folket. Vi skal være dem, der skaber rammerne – så branchen og forbrugerne med os som platform sammen kan skabe og udvikle Madkulturen.

Så vi tænker allerede værtskabet, dannelsen, håndelaget, sanseligheden og gastronomien ind i alt, hvad vi gør. Men samtidig kan vi også glæde os over, at de gastronomiske fyrtårne selv har formået at få meget af dette til at spire og gro uden Madkulturens hjælp. Så hvis Madkulturen for alvor skal gøre en forskel, er det netop ved at bygge bro mellem de gastronomiske stortænkere og iværksættere, industrien, forskerne, politikerne og folket, så vi kan være med til at udvide og udvikle disses styrkeposition. Og her vil innovation, produktudvikling og vækstfokuseret nytænkning være noget af det vigtige, vi kan bidrage med.

Vi skal skabe rammerne

Så nej, Madkulturen skal ikke selv producere hverken mad eller uddannelser. Vi skal være dem, der skaber rammerne for, at det kan ske. På de optimale præmisser.

Vi skal være dem, der skaber rammerne for nye møder og tvær-tænkende madklubber, som vi for eksempel gjorde, da vi for nylig samlede alle aktørerne inden for mad- og måltidsuddannelserne til et dialogmøde om fremtidens uddannelsesbehov. Dem, der uvildigt kan sætte vigtige fødevarespørgsmål på dagsordenen. Dem, der ved hjælp af enten økonomisk støtte, blåstempling eller metodeudvikling kan løfte gode ideer til bæredygtige, nytænkende, dagsordensættende projekter. Dem, der er med til at løfte prestigen blandt de hverdagshelte, der hver dag gør en forskel i de offentlige køkkener. Dem, der samler al den viden, alle de gode cases, alle de erfaringer, der allerede findes derude – og gør dem lettilgængelige, så det bliver nemmere for alle branchens aktører at lære af hinandens erfaringer.

Ingen af delene er noget, Madkulturen skal gøre selv. Det er netop noget, vi skal løfte sammen med mange forskellige aktører – og ikke mindst sammen med danskerne. For Madkulturen skal ikke være dem, der taler ”til” branchen og folket. Vi skal være dem, der skaber rammerne – så branchen og forbrugerne med os som platform sammen kan skabe og udvikle Madkulturen.